31. marts 2020
Foto: Annemette Jensen
Foto: Annemette Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sikre skoleveje har høj prioritet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sikre skoleveje har høj prioritet
Egedal - 03. marts 2018 kl. 13:02
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Egedal Byråd har onsdag besluttet videreføre projektet »Trafiksikkerhedstiltag omkring kommunens skoler«, som blev iværksat i 2017, så det fortsætter i år. På samme møde frigav byrådet de 830.000 kroner, der allerede er afsat til trafiksikkerhedsprojekter, så kommunen kan komme videre med at gøre det sikrere at færdes ved skolerne.

Sidste år begyndte kommunen at analysere skolevejene, og det har resulteret i to afsluttede projekter ved henholdsvis Stenløse Privatskole og Egedal Gymnasium.

Kommunen er også begyndt at analysere skolevejene omkring Søagerskolen, Balsmoseskolen, Boesagerskolen, Lærkeskolen, Slagslunde Skole og Ganløse Skole, mens der endnu ikke er gang i analyserne omkring Maglehøjskolen, Toftehøjskolen, Stengårdsskolen, Hampelandskolen, Veksø Skole og 10. klasse centeret ved Jørlunde.

Administrationen havde således foreslået, at alle 830.000 kroner bruges på skoleområdet, og det havde både Teknik- og Miljøudvalget tiltrådt, men da sagen kom for byrådet, påpegede Niels Lindhardt Johansen (K), at det betyder, at der ikke er penge til andre projekter.

- Vi går glip af de lavthængende frugter, der kunne være, sagde han, og efter lidt debat om emnet vedtog et enigt byråd, at 100.000 af dem kan bruges til hastighedsdæmpende foranstaltninger.