11. maj 2021
Velfærd handler også om at vores børn i daginstitutioner og folkeskoler trives, har en velfærd i deres børneliv, sagde Jens Skov (SF) i sin 1.- maj-tale i Egedal.
Velfærd handler også om at vores børn i daginstitutioner og folkeskoler trives, har en velfærd i deres børneliv, sagde Jens Skov (SF) i sin 1.- maj-tale i Egedal.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF: Færre i klasserne og retsikkerhed for svage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF: Færre i klasserne og retsikkerhed for svage
Opdateret 01. maj 2021 kl. 18:22
Egedal - 01. maj 2021 kl. 18:09
Af Maj-Britt Holm

I sin 1. maj-tal så Jens Skov fra SF frem til, at kommunevalget til november bliver et velfærdsvalg. Han henviste til, at Folketingsvalget 2019 var et opgør med tidligere borgerelige regeringers langsomme afvikling af velfærdssamfundet, og at velfærden i Egedal også har været under under pres med »dårlige normeringer på mange velfærdsområder«.

arrow Læs også: EL: Vigtigt at kæmpe for den danske model

- I Egedal taler vi om at skabe verdens bedste hverdag - altså velfærd i toppen. Velfærd handler også om at vores børn i daginstitutioner og folkeskoler trives, har en velfærd i deres børneliv, sagde Jens Skov.

SF'eren ærgrede sig over, at Egedal ligger i toppen blandt danske kommuner, når det gælder antallet af klasser med mere end 24 elever og klasskvotienterne.

- Fire ud af 0 klasser i Egedal har mere end 24 elever, et tal der placerer os på en suveræn, og uønsket, 1. plads i Danmark, et tal der med skolelukningerne kun vil stige. Ser man på klassekvotienten ligger vi også i toppen. I SF vil vi arbejde for et klasseloft på 24 elever, så der er plads og ro til at trives for vores elever, sagde han, der også nævnte, at partiet vil arbejde for et bedre socialt miljø - specielt i udskolingen - blandt andet ved at skabe mulighed for lejrskoleophold i 7. klasse.

SF vil også arbejde for at indføre minimumsnormeringer i Egedals dagsinstitutioner, før indfasningen af Folketinget beslutning om det, og partiet vil også tage udgangspunkt i »individuelle skøn frem for i en kommunal kassetænkning«, når det gælder at hjælpe fysisk og psykisk handicappede.

- Vi skal arbejde for, at det er den handicappedes samlede livs- og familiesituation, der bliver omdrejningspunkt for vurdering af støtten og hjælpen - og ikke placeringen af den handicappede i én bestemt kategori, forklarede Jens Skov, der blandt andet også vil styrke handicappedes retssikkerhed ved at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen, forbedre velfærd for ældre ved at inddrage dem aktivt og samarbejde med Seniorrådet og andre organisationer samt at udvide den kollektive transport, så ældre og andre borgere uden bil kan komme rundt i kommunen.

arrow Se billederne: Nemlig.com og velfærd i 1. maj-taler
01. maj 2021 kl. 18:03 Opdateret: kl. 18:22
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?