5. marts 2021
I næste uge markerer Egedal Kommunes Sundhedstjeneste Hygiejneugen med tiltag, der skal få børn og voksne til at vaske hænder. Illustration: Egedal Kommune
I næste uge markerer Egedal Kommunes Sundhedstjeneste Hygiejneugen med tiltag, der skal få børn og voksne til at vaske hænder. Illustration: Egedal Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rip, Rap og Rup skal give kø ved håndvasken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rip, Rap og Rup skal give kø ved håndvasken
Opdateret 12. september 2015 kl. 23:19
Egedal - 12. september 2015 kl. 23:03
Af Annemette Ross Jensen

Anders Ands tre små nevøer Rip, Rap og Rup er Egedal Kommunes nye »våben« i kampen for at få børn og voksne til at vaske hænder så grundigt, at de undgår smitte, sygdom og sygedage. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I næste uge er det nemlig Hygiejneuge, og Egedal Kommunes Sundhedstjeneste sætter som sædvanlig ind på flere måder. Blandt andet ved at benytte sig af, at Region Hovedstaden i samarbejde med Egmont Fonden har udarbejdet et særnummer af Anders And med temaet hygiejne.

Nina Rasch, der er leder af Egedal Kommunes Sundhedstjeneste oplyser, at kommunen har købt en masse eksemplarer hjem og deler dem ud til alle elever fra 0.-3. klasse, og biblioteker, tandklinikker, Sundhedsbussen og sundhedscenteret vil også have en stak eksemplarer, som børnene kan få.

I bladet kan børnene blandt andet læse om, hvordan Rip, Rap og Rup prøver at blive syge for at slippe for skole og holde sig raske for at komme med på en grønspættetur. Desuden indeholder bladet gode råd om, hvornår man skal vaske hænder, vaskesudoku og Tip en 13'er.

Nina Rasch synes, det er superfint at fortælle om hygiejne gennem et så kendt medie som Anders And.

- Udover det er en god gimmick, har jeg en god fornemmelse for, at børnene vil reflektere over indholdet af bladet. De vil sikkert vise deres forældre bladet, når de kommer hjem - eventuelt når vi også ud til ældre søskende, som jo altid er interesseret i at læse en god gang Anders And & Co, siger hun.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?