21. maj 2019
Omkring 100 borgere fra Egedal og Høje Taastrup kommuner var onsdag aften nødt op på Egedal Rådhus til en snak om Region Hovedstadens ændringer af områder i råstofplanen 2020. Foto: Ea Lykke Schausen
Omkring 100 borgere fra Egedal og Høje Taastrup kommuner var onsdag aften nødt op på Egedal Rådhus til en snak om Region Hovedstadens ændringer af områder i råstofplanen 2020. Foto: Ea Lykke Schausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Råstofplanen: Borgere vil kæmpe mod grusgrav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Råstofplanen: Borgere vil kæmpe mod grusgrav
Egedal - 10. maj 2019 kl. 04:44
Af Ea Lykke Schausen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bekymringer om øget trafikstøj i et i forvejen belastet område, kombineret med frygten for konsekvenserne af støv såvel som økonomiske tab har fået borgere fra Ganløse, Slagslunde og Søsum til at gå sammen i kampen mod Region Hovedstadens planer om en ny grusgrav på Møllehøjs marker vest for Ganløse ved Søsum.

Onsdag aften var omkring 100 borgere mødt op på Egedal Rådhus til møde med Region Hovedstaden om regionens kommende planer for råstofindvinding, og deres budskab til regionen stod klart: De vil kæmpe til det sidste for at undgå, at der kommer en grusgrav.

- Jeg har børn på Ganløse skole, og vi er en stor flok bekymrede forældre, der ikke kan forstå, hvordan I kan komme med så vanvittigt et forslag så tæt på en skole med 500 elever, tilføjede en oprevet far, hvilket affødte klapsalver.

- I har ingen personlig interesse i det her, men det har vi. Kan I ikke hjælpe os med, hvad vi kan gøre for at lukke det her projekt ned for good, fortsatte faderen.

Specialkonsulent Mette H. Simonsen og enhedschef Carsten B. Jensen fra Region Hovedstaden kunne dog ikke hjælpe borgerne med det, de ønskede, men understregede igen og igen, at borgernes input var egnede som høringssvar, noget der ikke kunne afgives til aftenens møde.

- Uanset hvor vi vælger at placere en grusgrav, vil borgerne i det område spørge om det samme. Men I er alle velkomne til at sende høringssvar, når planen kommer i offentlig høring til august, lød det fra enhedschefen.

- Jeg laver en Facebook-gruppe, hvor vi kan samle alt nødvendigt til at stoppe dette, oplyste en af de fremmødte, inden folk begyndte at trække i overtøjet og begive sig ud i regnen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag den 10. maj.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede