25. oktober 2021
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet advarer: Svindlere på spil igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet advarer: Svindlere på spil igen
Egedal - 16. september 2021 kl. 10:58

Nordsjællands Politi har igen fået anmeldelse om endnu et forsøg på svindel ved at udgive sig for at være fra en myndighed, som borgere ofte har tillid til.

Onsdag klokken 11.15 anmeldte en 78-årig kvinde fra Smørum at hun dagen forinden klokken 15.40 var blevet ringet op af en mand, som oplyste, at han var ansat i en bank, og at der skulle være optaget et mistænkeligt lån i kvindens navn.

»Manden bad kvinden om at udlevere sit betalingskort til en medarbejder, som senere på dagen ville dukke op på kvindens adresse. Kvinden meddelte dog manden i telefonen, at hun selv ville gå i banken og høre nærmere, hvorefter hun lagde røret på.«, oplyser politiet i sit uddrag af døgnrapporten.

Nordsjællands Politi opfordrer til, at man ikke udleverer personlige informationer eller sine betalingskort til ukendte personer.

»Er man i tvivl om, hvorvidt en person reelt er ansat i den oplyste offentlige myndighed eller virksomhed, kan man bede om personens navn og derefter ringe til det specifikke ansættelsessted for at få dette be- eller afkræftet. Her er det vigtigt, at man som borger selv finder hovedtelefonnummeret til den pågældende offentlige myndighed eller virksomhed og ikke ringer tilbage til det nummer, som personen ringer fra eller oplyser.«, fastslår politiet.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?