22. september 2021
Anne-Cathrine Riebnitzsky er buejæger og forfatter, og hun kombinerer denne sommer de to ting med et bidrag til bibliotekernes »Litterære Sportssommer«. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Anne-Cathrine Riebnitzsky er buejæger og forfatter, og hun kombinerer denne sommer de to ting med et bidrag til bibliotekernes »Litterære Sportssommer«. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pilen peger mod et par kønne rådyrøjne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Pilen peger mod et par kønne rådyrøjne
Opdateret 29. juli 2021 kl. 12:10
Egedal - 29. juli 2021 kl. 05:25
Af Henrik Helmer Petersen

Forfatter skriver om at nedlægge et rådyr med bue og pil. Anne-Cathrine Riebnitzsky lægger ikke fingre imellem.

»Jeg betragter det sorte blanke øje, som livet har forladt. Jeg hvisker en stille tak. Du blev mad til mit bord. Du blev glæde og spænding. På en mærkelig måde hører vi sammen, du og jeg. Dyr og menneske. Liv og død«.

Sådan lyder det i den tekst, som forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky fra Søsum har skrevet som Egedal-bibliotekernes bidrag til den »Litterære Sportssommer«.

Litterær sportssommer

Her sammenkæder en række af landets biblioteker litteratur og sport, og det er inspireret af sommerens af OL samt et ønske om at få flest mulige danskere til holde sig aktive.

Anne-Cathrine Riebnitzsky er 47 år og buejæger. Hun er tidligere sprogofficer i forsvaret, og hun har været udsendt som soldat til Afghanistan.

Anerkendt forfatter

I dag er hun anerkendt forfatter til bøger om krig, tro, buejagt - og opvækst. I »Forbandede yngel« fortæller hun i litterær form om det at vokse op med en voldelig far og en maniodepressiv mor. Den bygger på egne oplevelser, og for den fik Anne-Cathrine Riebnitzsky i 2012 boghandlernes De gyldne Laurbær.

Vi møder Anne-Cathrine Riebnitzsky på bopælen i Søsum, hvor hun bor med ægtemanden Mads Rahbek, chef for Den Kongelige Livgarde. Det bliver til en snak om buejagt og Anne-Cathrine Riebnitzskys forfatterskab.

Gift med buejæger

- Det var Mads, der inspirerede mig til at blive buejæger, indleder hun og smiler:

- Vi mødtes i forsvaret. Han var også udsendt i Afghanistan, og vi blev kærester i 2008. Han var ivrig buejæger, og da vi flyttede sammen, besluttede jeg også at blive buejæger. Ellers var jeg nok kommet til at sidde alene mange weekender.

Anne-Cathrine Riebnitzsky skød sin første fasan på en jagt på Lolland i 2013, og det var en blandet oplevelse.

- Jeg ramte ikke rent, og, som hønsefugle kan, løb den videre, selvom den var død. Bagefter måtte Mads hjælpe mig med at finde den i krattet. Jeg var kørt op over, at fasanen - til trods for at være blevet ramt af en pil - var rendt videre.

Det er en sport

Anne-Cathrine Riebnitzsky var ikke blevet så chokeret, at hun droppede buejagten, og siden 2013 er hun og manden taget på buejagt mange weekender hvert år.

- Det er en intens oplevelse, og på den måde er det en sport. Jo bedre ens kondition og fysiske form er, des bedre kan man snige sig ind på et dyr, holde åndedrættet i ro, spænde buen, sigte og ramme byttet.

Anne-Cathrine Riebnitzsky udgav i 2019 en række af sine mest spændende jagthistorier i bogen »Med bue og pil«.

Tab ikke pusten

Denne sommer følger den lille tekst om samme emne til bibliotekernes »Litterære Sportsommer«. Den hedder »Målet ligger for enden af mit blik«, og Anne-Cathrine Riebnitzsky er ærlig i sin beskrivelse af en buejægers oplevelser.

»Pilen træffer præcist. Spidsens skarpe knivsblade flyver gennem bukkens lunger og ud på den anden side. Først da pilen lander på jorden, hopper han forskrækket lidt væk. Han sætter i et spring fremad uden at forstå. Han tumler og falder om i sidste års tabte blade. Alt skal dø. En dag skal vi alle dø.«, skriver hun.

Er man ikke jæger, kan man tabe pusten over hendes ord. Der er noget kært over et rådyrs store øjne?

- Det synes jeg også, siger Anne-Cathrine Riebnitzsky.

Det er mad

- Men jeg er opvokset på landet, og dyr er også føde til mennesker og andre dyr. Rådyrbestanden er vokset meget i Danmark hen over de sidste år. Så det er glimrende med en regulering, forklarer hun sine betragtninger.

Så tilfældigt som hun blev buejæger, blev hun forfatter og soldat.

Forfatterdrøm tændt

- Efter folkeskolen blev jeg udvekslingsstudent i Alcala La Real i Andalusien i Spanien, og jeg sendte rejsebeskrivelser hjem til Jyllands-Posten. Det tændte min drøm om at blive forfatter, og efter gymnasiet kom jeg ind på Forfatterskolen.

Undervejs havde Anne-Cathrine set en brochure om det at være sprogofficer i Forsvaret.

- Så efter Forfatterskolen søgte jeg ind i Forsvaret, lærte russisk - og blev af to gange udsendt til Afghanistan - første gang som soldat, anden gang som civil i regi af Danida.

Faste rammer som soldat

Anne-Cathrine Riebnitzsky husker, at hun havde det godt i Forsvaret.

- Der var stabilitet og faste rammer. Det var en god modpol til den ustabilitet, jeg er vokset op med - med en voldelig far og en maniodepressiv mor. Samtidig synes jeg, at forsvaret udfører en professionel indsats både militært og med hensyn til at opbygge Afghanistan.

Men tiden i Afghanistan tog også hårdt på Anne-Cathrine. Det var en intens tid, og hun mistede syv gode soldaterkammerater i krigen.

Hjemvendt med stress

Hun kom hjem med stress, og det var i rekonvalescensen, at hun skrev sin første bog »Kvindernes krig«, hvori hun fortæller om sine oplevelser i det krigshærgede land.

På den måde fik hun fodfæste som forfatter, og netop nu er Anne-Cathrine Riebnitzsky ved at færdiggøre »Vindens Port«. Det bliver fortællingen om den sidste hærfører, der bestred den store Mauerborg i middelalderen på en bjergtop i Alcala La Real i Andalusien, hvor hun i sin tid var udvekslingsstudent.

Vindens Port udkommer til efteråret.

Synes du, at kommunen er der for dig?