29. november 2020
Ledøje Petanqueklub får ikke kommunalt lån eller lånegaranti til at købe sine nuværende baner. Foto: Jeppe Lodberg
Ledøje Petanqueklub får ikke kommunalt lån eller lånegaranti til at købe sine nuværende baner. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Petanqueklub får ikke kommunalt lån eller lånegaranti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Petanqueklub får ikke kommunalt lån eller lånegaranti
Egedal - 30. oktober 2020 kl. 19:11
Af Annemette Ross Jensen

Egedal Byråd har givet Ledøje Petanque Club afslag på et lån eller en lånegaranti på det beløb, klubben mangler for at kunne købe jorden med klubbens baner på Øbakkevej i Ledøje. Jordens ejer har tilbudt at sælge den til klubben for 409.000 kroner, hvis beløbet er betalt pr 30. november i år. Da klubben søgte i sommer havde den selv samlet 176.800 kroner sammen, og søgteederfor om et lån subsidiært en lånegaranti på op til 230.000 kroner.

Men på anbefaling af adminstrationen sagde byrådet nej til begge dele. Af sagen fremgår, at kommunen som udgangspunkt ikke kan stille finansielle tjenesteydelser til rådighed for folkeoplysende foreninger. Kommunalfuldmagtsreglerne giver dog i særlig tilfælde mulighed for det, hvis låntageren varetager aktiviteter, som kommunen selv kunne lave lovligt, og i dette tilfælde ville det være at tilvejebringe de faciliteter, klubben skal bruge, efter folkeoplysningsloven.

Men hvis byrådet traf beslutning om at give lån eller stille lånegaranti til én oplysende forening, så medfører lighedsprincippet, at tilsvarende ansøgninger fra andre foreninger også skal imødekommes, og det kunne hverken administrationen eller borgmester Karsten Søndergaard (V) anbefale.

Lokallisten Ny Egedal havde dog sympati for at hjælpe petanqueklubbens 96 medlemmer med en lånegaranti, men endte med at give afslag sammen med resten af byrådet.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?