13. december 2019
Egedal Kommune sætter nu otte erhvervsgrunde til salg. Foto: Egedal Kommune
Egedal Kommune sætter nu otte erhvervsgrunde til salg. Foto: Egedal Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Otte erhvervsgrunde sat til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Otte erhvervsgrunde sat til salg
Egedal - 15. november 2019 kl. 13:12
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Otte erhvervsgrunde i Værebro er klar til salg, skriver Egedal Kommune i en pressemeddelelse.

Værebro Erhvervsområde er placeret attraktivt mellem Hovedvej 6 og Frederikssundsvej. Her er klargjort til små- og mellemstore virksomheder i miljøklasse 3-4; lettere erhverv såsom værksteder, lagerplads og lettere industri.

- Værebro Erhvervsområde er særdeles attraktivt på grund af sin beliggenhed tæt på Frederikssundsvej. Og når Frederikssundsmotorvejen føres hele vejen til Frederikssund, og det er jeg sikker på at den gør, vil det ligge uhyre centralt, fortæller Ib Sørensen (S), der er formand for Planudvalget.

Charlotte Haagendrup (K), formand for Kultur- og Erhvervsudvalget tilføjer:

- Der skal være plads til vækst og udvikling for erhvervslivet i Egedal Kommune. Derfor er jeg utroligt glad for, at vi har skabt nye muligheder for at udvide i et af vores velfungerende erhvervsområder.

Værebro Erhvervsområde ligger på adressen Svalehøjvej, 3650 Ølstykke. Området der udbydes nu er på 35.000 kvadratmeter og sælges i minimum 3.000 m2. Tilladt bebyggelsesprocent er 60 procent. Det er muligt at erhverve flere grunde, ligesom udbudsmaterialet åbner op for forslag til alternative udstykninger.

Ejendommene udbydes uden tilbudsfrist, og med en vejledende pris på 450 kr. pr. m2 grundareal. Se mere her: