6. december 2019
Torben Jørgensen (th.) og Peter Hansen klippede snoren på hver deres side, da broen over Hove å blev indviet. Både Jørgensen (S) fra Roskilde og Hansen (SF) fra Egedal roste landsbyerne for at have fået sat projektet i søen, eller rettere over åen. Foto: Kristian Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Torben Jørgensen (th.) og Peter Hansen klippede snoren på hver deres side, da broen over Hove å blev indviet. Både Jørgensen (S) fra Roskilde og Hansen (SF) fra Egedal roste landsbyerne for at have fået sat projektet i søen, eller rettere over åen. Foto: Kristian Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oldgammel sti fik navn og ny bro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oldgammel sti fik navn og ny bro
Egedal - 18. december 2017 kl. 05:15
Af Kristian Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Landsbyerne Herringløse og Hove har fået en ny naturskøn forbindelse, efter en ny bro over Hove å blev indviet lørdag eftermiddag, skriver Dagbladet Roskilde og Frederiksborg Amts Avis.

Indbyggerne kan nu besøge hinanden ad en sti, som er alt andet end ny. Den har en lang og for de fleste ukendt historie, men kommer nu i brug igen og har i forbindelse med broindvielsen fået navnet Absalonstien.

Broen og stien forbinder ikke bare to landsbyer, men også kommunerne Roskilde og Egedal, som er afgrænset af åen.

Det var derfor udvalgsformænd fra de to kommuner, der klippede de to røde snore ved indvielsen. De roste især indsatsen fra de to landsbyråd, som har skubbet på for at få broen anlagt.

- Der er nogle lokalsamfund på begge sider af åen, der har kæmpet for, at det her kunne lykkes, og det er der også andre, der kunne lære noget af. I bider jer altså fast, og I slipper ikke, før i har fået noget af kommunen, sagde plan- og teknikudvalgsformand Torben Jørgensen (S) fra Roskilde inden snoreklippet.

Peter Hansen (SF), der som formand for teknik- og miljøudvalget var Egedal Kommunes officielle indslag ved indvielsen, krediterede dog også landbyboerne som drivkraft bag broen,

- Egedal Kommune har ikke nogen penge. Hver gang jeg har bedt om penge, har jeg mødt et opgivende udtryk, men når ildsjæle sætter gang i et projekt, så kan det ikke stoppes, sagde Peter Hansen, der ligesom sin kollega i Roskilde er afgående udvalgsformand og snart ikke længere skal klippe røde snore.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag den 18. december.

grafik køb billede