2. august 2021
Lone Bak Lehrmann, Villy Durup, Christina Reimer og Flemming Ingvar Thomsen Christensen var sendt til Møllehøj for at hendte kartofler og jordbær hos Helle  (.th.) Møllehøj. Foto: Annemette Jensen
Lone Bak Lehrmann, Villy Durup, Christina Reimer og Flemming Ingvar Thomsen Christensen var sendt til Møllehøj for at hendte kartofler og jordbær hos Helle (.th.) Møllehøj. Foto: Annemette Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye kartofler fejret på Kartoflens Dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nye kartofler fejret på Kartoflens Dag
Egedal - 16. juni 2021 kl. 05:46
Af Annemette Ross Jensen

Den 15. juni er ikke bare Valdemarsdag og dagen, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen og gav kong Valdemar Sejr sejren over esterne i slaget ved Lyndanisse. Dagen er også udnævnt til Kartoflens Dag, og det har Helle Buck Rasmussen og Stig Sørensen fra Møllehøj i Søsum markeret sammen med Egedal Kommunes Madservice i en årrække.

- Møllehøj sponsorerer de nye kartofler til plejecentrene mens Madservice køber lækre nyplukkede jordbær til alle borgerne på plejecentrene, fortæller Ida Byrgiel, der er leder af Madservice, Aktivitetscenter og Vores Hus på Damgårdsparken.

Traditionen tro er det borgerne fra demens dagcenteret Vores hus, der tager med til Møllehøj for at hente nye kartofler og jordbær til kommunens plejecentre. Sidste år kunne det ikke lade sig gøre på grund af Corona, og i år var der også begrænsninger på antallet, men tirsdag var dagcenterbrugerne Villy Durup og Flemming Ingvar Thomsen Christensen kørt på landet sammen med de ansatte Lone Bak Lehrmann og Christina Reimer.

Villy fra Stenløse har ofte været på Møllehøj for at købe Stigs gode kartofler, så han har fulgt gårdens udvikling i nogle år.

- Det er jo et dejligt sted. Det er så skønt. Nu er det jo en hel butik, men dengang var det meget mere primitivt, fortalte han, imens han nød et glas af Møllehøjs egen æblemost.

Lidt senere serverede Helle Møllehøjs egen jordbæris.

- Det smager af sol og sommer. Det er lige, så englene synger, sagde han, da han havde smagt den dejlige overraskelse.

Han syntes også, at jordbærrene af sorten Rumba var søde og lige til at spise uden sukker, så han skulle også have en bakke med hjem til sin kone.

Flemming, der oprindeligt kommer fra Skovlunde, har kun boet i kommunen i cirka tre år, så han er ikke kommet på Møllehøj, men han nød også at være med ude på gården.

- Det er helt klart, fastslog han, og de to mænd synes, også nye kartofler smager godt.

- Det er en forårsbebuder. Så er det ved at være sommer, fastslog Villy.

Christina Reimer, der startede i Vores Hus for tre år siden, syntes også, det var dejligt at være tilbage.

- Det er rigtigt hyggeligt, sagde hun.

Så vidt Helle husker, så startede traditionen med at sponsorere kartofler og tage imod gæster til at hente dem, da hun hørte, at De Danske Spritfabrikker sponsorerede snaps til plejecentre på Kartoflens Dag.

Som forhandler af kartofler synes hun også, de skal markere det og glæde beboerne med smagen af de nye kartofler af sorten Folva.

- Jeg synes, det er fedt. Jeg er selv sygeplejerske, så det er måske derfor, jeg har et fokus på, at fordi man er kommet på plejehjem, skal ens smagsoplevelser ikke ændres, siger hun og peger på, at selv om det kan være svært at samles, kan man altid samles om et måltid.

Ida Byrgiel synes også, det er skønt, at borgerne kan komme ud og få stimuleret både, smags-, lugte-, og synsansen på den hyggelige gård.

- Vores borgere elsker at komme med på tur, og vi er så glade for, at det har kunnet lade sig gøre igen i år, også selv om gruppen der kommer afsted i år er noget mindre grundet Corona. Borgerne kommer hjem med sådan nogen dejlige oplevelser, hvor både minder og sanser er blevet stimuleret, fastslår hun.

Så snart varerne lander i Madservice begynder arbejdet med at få dem klargjort og pakket til alle plejecentrene, så borgerne tirsdag aften kunne nyde de nye kartofler og jordbær med fløde.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?