27. juli 2021
Kommunens By- og erhvervsdirektør Sune Impgaard Schou ledede borgermødet på Toftehøjskolen. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Kommunens By- og erhvervsdirektør Sune Impgaard Schou ledede borgermødet på Toftehøjskolen. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye boliger skal være et plus for byen men naboerne har betænkeligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nye boliger skal være et plus for byen men naboerne har betænkeligheder
Egedal - 22. juni 2021 kl. 15:07
Af Annemette Ross Jensen

Når det nye boligområde på Toftehøjskolegrunden i Ølstykke er færdigbygget, så skal det ikke bare skabe liv på hele grunden, men i hele Ølstykke Stationsby.

Det blev fremhævet flere gange, da Egedal Kommune mandag aften inviterede til borgermøde om lokalplanforslag 65 og kommuneplantillæg 10, der er i høring til den 20. august.

Som et symbol på det var mødestarttidspunktet rykket frem til klokken 18.30 for at give deltagerne mulighed for at kigge på den nye helhedsplan for Ølstykke Stationsby, der skulle behandles af byrådet tirsdag aften, inden præsentationen af lokalplanforslaget og kommuneplantillægget gik i gang klokken 19.

Den blev indledt af formanden for Planudvalget Ib Sørensen (S), der kom ind på den lange proces fra byrådet besluttede sig for at lukke skolen som et led i ønsket om at skabe økonomisk råderum til vedligeholdelse og drift af de øvrige skoler til lokalplanmødet mandag aften.

- Byrådet havde et ønske om, at der skulle skabes liv på grunden så hurtigt som muligt, for tomme bygninger skaber ikke tryghed, fastslog han.

Derfor blev der indgået en aftale med udviklingsselskabet NREP, som har lavet udviklingsplanen i dialog med borgerne på vandringer i området og borgermøde.

- Jeg synes, de har lavet et godt stykke arbejde, der er grundlag for vores lokalplan, sagde Ib Sørensen og fremhævede, at der var kommet mange gode forslag fra borgerne om, at boldbaner og væksthus burde være åbent for alle, at stiforbindelserne skal bindes sammen med de eksisterende stier, og at der skal tænkes natur og biodiversitet ind i udviklingsplanen.

- Byrådet besluttede ikke at gå videre ved en lukning af Gl. Roskildevej. I stedet vil vi arbejde med bedre overgange og bedre parkering langs med vejen, forklarede planudvalgsformanden. Samtidig ønsker byrådet at den nye bebyggelse skal give noget til de velfungerende boligeområder omkring det og skabe mere liv i hele byen.

- Planerne interesserer mange og bekymrer nogen, men fælles for os i dag er, at vi vil noget for Ølstykke Stationsby, fastslog han.

Bagefter fortalte kommunens by- og erhvervsdirektør Sune Impgaard Schou kort om processen fra udviklingsplan til en mere nøjagtig og konkret lokalplan, som der kan bygges efter, og i dette tilfælde også et kommuneplantillæg, der sætter rammerne for lokalplanen.

Det fik en borger til at spørge, hvordan det kan være, at en kommuneplan kan blive ændret så nemt, når man tidligere har hørt, at det ikke kan lade sig gøre.

- Er det fordi, man kan få penge i kassen, lød det.

Sune Schou påpegede, at det ikke er usædvanligt, at der ændres i en kommuneplan via et tillæg, hvis byrådet vil noget andet i løbet af de fire år, der går, fra den bliver vedtaget til, der skal laves en ny.

- Det er vel sket seks-syv gange, skønnede han.

Ib Sørensen understregede, at det ikke er noget, byrådet gør med et fingerknips.

- Det at ændre i en langsigtet plan er ikke noget, vi bare gør, men vi kan justere på det, sagde han, og pegede på, at netop byrådets fastholdelse af den overordnede politik giver tryghed hos mulige investorer.

Men hvordan kan man så vide sig sikker på, at ønsket om fortætning i Ølstykke Stationsby ikke fører til fire etagers byggeri ved biblioteket »hen over natten«, ville borgeren vide. Det kan man ifølge Ib Sørensen, fordi der ligger en stor gravhøj lige bag biblioteket.

- Vi vil ikke bygge så højt ved en gravhøj, og hvis nogen har fostret den tanke at bygge i fire etager på biblioteksgrunden, så er det ikke noget, jeg har kendskab til, sagde han.

En anden borger ville vide, hvad man kan regne med, når der i kommuneplantillægget står, at man må bygge fire etager op til 16 meter og lokalplanforslaget skriver fire etager i max 14 meters højde. Svaret er, at lokalplanforslaget skal holde sig inden for kommuneplanen, men rammerne må godt være strammere, end kommuneplanens 16 meter og en bebyggelsesprocent på 40.

- Derfor er bebyggelsesprocenten 35 procent og højden 14 meter, forklarede Sune Schou. Det er målt fra jorden, og en beboer i Søhøj Park konstaterede, at der er stor forskel på 14 eller 16 meter, hvis man bor der og gerne vil beholde udsigten.

Tobias Theil Konishi fra SLA Arkitekterne forklarede, at de fire etager er lagt op imod etagebyggeriet på Rådhusvænget, hvor det ikke virker så skræmmende som, hvis man bor i villa.

En borger mente dog, at det kunne blive for bombastisk med flere etagebyggerier ved siden af hinanden, så beboerne i Rådhusvænget skal kigge over på det. Han foreslog at sprede dem lidt ved at bygge fire etager i den anden ende af grunden, men det var ikke populært hos villaejerne.

- Vi har haver, vi ikke vil have kigget ned i, lød det.

Bebyggelsen med 208 boliger får tre adgangsveje fra Frederiksborgvej, og det gav anledning til bekymring for mere trafik på og støj fra vejen.

Tobias Konishi forklarede, at udviklerne fra starten havde ønsket at lukke Gl. Roskildevej, og selv om det ikke sker, så er niveauforskellen på hjørnet der for stor til en indkørsel og længere nede ad Gl. Roskildevej ville vejadgangen påvirke det store fællesområde, så det kan heller ikke lade sig gøre.

Men ifølge en trafikrapport skulle den kommende bebyggelse ikke ændre på trafikken på Frederiksborgvej sammenlignet med dengang, der var skole, som børn skulle hentes og bringes fra, oplyste han.

For en del af boligerne på skolegrunden kan der dog komme støjgener over det tilladte, som udviklerne vil håndtere med beplantning og andre støjforanstaltninger.

- Men hvad med os på den anden side af vejen, lød det fra salen.

Her var der også en del skepsis overfor, om udviklernes tanker om at inddrage det omgivende samfund i bebyggelsens fællesskab kan realiseres. Tanken er at åbne for booking af det kommende væksthus og Byens Rum til loppemarkeder, gymnastik eller foredrag, og at lade de omkringboende benytte bebyggelsens boldbane og udearealer på samme måde, som de bruger skolens område i dag. Men det tør naboerne ikke rigtigt tro på.

- Hvem har fortrinsret, og hvordan vil I sætte spilleregler op, lød det fra en borger i en gruppesnak efter præsentationen. Svaret var, at hvis det bliver nødvendigt, så må der laves et bookingsystem, men det troede borgeren ikke, at mange 16-årige vil benytte sig af.

- Jeres ideer konflikter med virkeligheden, mente hun.

Det er heller ikke sikkert, at det bliver NREP, der i sidste ende vinder udbuddet, men hvis de gør, så vil selskabet starte med at bygge, når foreningerne er ude i maj 2022.

- Vi bygger på én gang, men starter et sted og gør områderne færdige efterhånden, forklarede Tobias Konishi, der forventer, at hele bebyggelsen er færdig i efteråret 2024.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?