11. december 2019
Der kan i bogstaveligste forstand være nye tider på vej på kommunens genbrugspladser. Foto: Allan Nørregaard
Der kan i bogstaveligste forstand være nye tider på vej på kommunens genbrugspladser. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye affaldstider kan være på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye affaldstider kan være på vej
Egedal - 03. december 2019 kl. 19:10
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Medlemmerne af Teknik- og miljøudvalget i Egedal skal onsdag drøfte om og i givet fald hvordan, Egedal Kommune i fremtiden kan spare penge på driften af kommunes tre genbrugsstationer for at imødegå forventede takststigninger på affaldsområdet, skriver Frederiksborg Amts Avis.

To spareforslag er umiddelbart i spil. Fælles for dem er, at de vil medføre ændrede åbningstider, mens det, der adskiller dem er graden af serviceforringelse.

Administrationen har siden i sommers analyseret muligheden for en fast lukkedag på hver genbrugsstation samt en reducering af åbningstiden med to timer per dag fra november-februar.

Den løsning har dog en slagside.

- Vestforbrænding har primært fastansatte medarbejdere på genbrugsstationen, hvilket betyder, at der er et højt service- og vidensniveau. Det vil ikke være muligt at fastholde denne struktur med fastansatte medarbejdere, hvis åbningstiden beskæres med to timer mandag til fredag samtidig med en lukkedag på hver af de tre genbrugsstationer. Det skyldes overenskomstmæssige forhold. Gennemføres denne ændring, er der derfor risiko for, at der sker en serviceforringelse på genbrugsstationerne som følge af de afledte ændringer i personalesammensætningen (flere deltidsansatte og et mindre fast team), lyder det i administrationens sagsfremstilling.

Administrationens alternative forslag er en ugentlig lukkedag samt én times nedsat åbningstid på de tre pladser i de fire vintermåneder. Dog vil der foreløbigt stadig være døgnåbent på pladsen i Stenløse. Den løsning vil gøre det muligt at fastholde strukturen med faste medarbejdere i vid udstrækning, hvilket vil bibeholde det nuværende serviceniveau.

- Jeg vil egentlig helst lade vær med at sige hverken for eller imod den ene eller den anden løsning, til vi har drøftet det i udvalget. En tredje løsning er jo også at lade vær med at gøre noget, men så ser vi ind i takststigninger, og det er min personlige holdning, at vi skal gøre noget ved udgifterne på området, siger formand for Teknik- og miljøudvalget, Bo Vesth (V).