24. november 2020
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) besøger Coop Crew i Fakta i Ølstykke. Foto: Keld Navntoft
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) besøger Coop Crew i Fakta i Ølstykke. Foto: Keld Navntoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ministerbesøg hos unge i Fakta

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ministerbesøg hos unge i Fakta
Egedal - 19. november 2020 kl. 11:24

Af Annemette Ross Jensen
Mandag den 23. november får Fakta på Ørnebjergvej i Ølstykke besøg af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Her skal han besøge den lokale afdeling af projektet Coop Crew, hvor udvalgte unge deltager i et lokalt træningsforløb i den lokale faktabutik i seks uger.

Træningen er med til at ruste de unge til at komme ud på arbejdsmarkedet og give dem lyst til at uddanne sig, fortæller programleder for Coop Crew Hanne Kirk i en pressemeddelelse.

- De ekstra timer, der bliver lagt i de unges fritid, giver dem struktur, større selvværd og en følelse af ansvar. Flere af de unge får øjnene op for, at mange af de kompetencer, de har lært i skolen, rent faktisk kan bruges på arbejdsmarkedet og dermed kan de se værdien af at tage sig en ungdomsuddannelse. Vi glæder os til at vise ministeren, hvordan et projekt som Coop Crew kan løfte en særlig gruppe unge hen mod uddannelse og job, siger hun.

Egedals borgmester Karsten Søndergaard (V) er stolt af at være en del af projektet, der giver de unge perspektiv og selvtillid.

- I Egedal har vi en ambition om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Det styrker vores erhvervsliv, det styrker økonomien, men vigtigst af alt har det afgørende betydning for, at vores unge mennesker får et perspektiv i livet. Derfor er jeg også rigtig stolt af det kæmpe arbejde som Ung Egedal sammen med distriktsskolerne og uddannelsesvejlederne, har kastet i projektet. Et fritidsjob er første skridt til at lære vores unge at tage et ansvar, skabe sig en identitet og få en større selvtillid omkring, hvad de kan på en arbejdsplads, siger han.

Når ministeren kommer på besøg i Fakta Ølstykke vil han få et praksisindblik i ét af projektets lokale forløb samt mulighed for at få en snak med de unge og høre om deres erfaringer og udbytte af forløbet. Efter mødet med de unge i butikken er ministeren inviteret til dialog med repræsentanter fra Coop, Ungdomsskoleforeningen og Egedal Kommune.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?