26. februar 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord: Tak for et vigtigt bidrag, Ebbe Vitoft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord: Tak for et vigtigt bidrag, Ebbe Vitoft
Egedal - 19. januar 2021 kl. 09:43
Af Helle Rasmussen, Formand i HØJ

En seriøs og arbejdsom ildsjæl og et værdsat æresmedlem af HØJ Håndbold er ikke længere iblandt os.

Ebbe Vitoft er sovet stille ind og skal bisættes på fredag med sin familie omkring sig.

Ebbe har udført et stort og vigtigt stykke frivilligt arbejde for foreningslivet i Ølstykke og særligt for vores håndboldklub, som det er værd at tænke tilbage på. Ebbes indsats har bidraget til, at HØJ Håndbold hviler på et stærkt fundament, bl.a. gennem hans dygtige og nidkære forvaltning af klubbens midler.

Ebbe var i en årrække hovedkasserer i ØIF (Ølstykke Idrætsforening som det hed dengang) og kasserer i ØIF Håndbold. Han var grundig og forvaltede midlerne med stor seriøsitet. Ebbe var en vigtig del af den gruppe af kulturskabere, der med enormt engagement og flid udviklede og drev håndboldklubben tilbage i 1970'erne og 1980'erne. Ebbe bidrog bl.a. til, at klubben kunne afvikle Landsmesterskaberne i 1983 - et kæmpe arrangement, der krævede en stærk og dygtig organisation.

Som anerkendelse for sin store indsats modtog Ebbe i 1981 Ølstykke Kommunes Lederpris, og han blev senere æresmedlem i klubben, og mødte jævnligt op i hallerne sammen med hustruen Birthe for at se håndbold helt frem til Corona-nedlukningen i foråret. Det var altid en fornøjelse at slå en sludder af med Ebbe og Birthe, som i øvrigt holdt diamantbryllup i november måned sidste år.

For mig personligt er Ebbe et forbillede - det har været lærerigt at kende ham og dejligt at se hans og Birthes familie vokse, så den nu omfatter de to døtre Birgitte og Charlotte, 7 børnebørn og 6 oldebørn. Mine tanker går til dem alle sammen i denne svære tid.

Æret være Ebbes minde.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?