20. august 2019
Sidst på sommeren skal 38 børn og unge fra Smørum med Springbrættet og Sødalen til Paris, hvor der lige som tidligere år (billedet) venter deltagerne store oplevelser. Foto: Klub Egedal
Sidst på sommeren skal 38 børn og unge fra Smørum med Springbrættet og Sødalen til Paris, hvor der lige som tidligere år (billedet) venter deltagerne store oplevelser. Foto: Klub Egedal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange klubbørn på tur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange klubbørn på tur
Egedal - 18. juli 2019 kl. 11:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Annemette Ross Jensen
I Klub Egedal har det igennem mange år været en tradition, at klubberne tager på sommerkolonier med børnene, og i år har rigtigt mange børn været af sted, fortæller Hans Christian Grau-Hansen (Heinz), der er områdeleder Klub Egedal, i en pressemeddelelse.

175 børn fra Springbrættet, Ganløse, Slagslunde, Stenløse, Veksø og Ørnebjerg fritidsklubber tog igen i år til Vilde Vulkaner i Vordingborg, hvor der blev lyttet og danset til masser af musik med blandt andet Scarlett Pleasure, Kesi, Medina, Joey Moe og mange flere danske musikere, fortæller han.

Stengårdens Byggelegeplads og Ørnebjerg Fritids- og Ungdomsklub i Ølstykke tog på fælles sommerkoloni i Stavsnäs i Sverige, hvor 50 børn fik hygget, spillet og leget sammen på kryds og tværs af klubberne, og Fritidsklubben Hampen tog på »en fantastisk tur« til Bornholm med hele 75 børn.

Han oplyser desuden, at 25 unge har været med Ganløse Fritids- og Ungdomsklub i Budapest, og 20 børn fra Sødalen har været i Lalandia ved Billund, hvor der udover badning i stor stil blev tid til en tur til Legoland.

Endelig tager Springbrættet og Sødalen fra Smørum sidst i sommerferien omkring 38 børn og unge med til Paris, hvor store oplevelser naturligvis venter.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede