17. oktober 2018
Afbrændingsforbuddet betyder, at arrangørerne af Slagslunde Musikfestival ikke kan grille burgere. I stedet vil foodtrucks sørge for, at der bliver mad nok til gæsterne. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Afbrændingsforbuddet betyder, at arrangørerne af Slagslunde Musikfestival ikke kan grille burgere. I stedet vil foodtrucks sørge for, at der bliver mad nok til gæsterne. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal musik og mad udefra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal musik og mad udefra
Egedal - 09. august 2018 kl. 05:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der vil som sædvanlig være masser af musik med lokale rødder, når Slagslunde Musikfestival løber af stabelen på lørdag den 11. august. Til gengæld må gæsterne undvære de sædvanlige grillburgere på grund af afbrændingsforbuddet, men arrangørerne har sørget for, at der nok skal være mad til at holde sulten fra døren.

- Vi tør ikke satse på, at grillforbuddet bliver ophævet. Derfor har vi entreret med foodtrucks, fortæller Allan Friis. Han er en af de fire i arrangørgruppen, som også tæller Daniel Hermansen, Morten Andresen og Søren Rosenius.

Men ellers bliver konceptet for den 40. udgave af Slagslunde Musikfestival den godt prøvede og populære med forskellige optrædende på scenen.

Festivalen starter klokken 13 med Egedal Talenter fra Ung Egedal og Egedal Musikskoles talenthold.

Klokken 14 går bandet M.A.S.K. på scenen.

Klokken 15 spiller Julie Avaldorf fra Ølstykke.

Klokken 16 er det Martin Busters tur til at indtage scenen på Forten ved Slagslunde Kirke.

Klokken 17 skal Støjkupé på scenen. Flere af bandets medlemmer har lokale rødder, og de debuterede på den 39. Slagslunde Musikfestival sidste år med stor succes.

Efter Støjkupé er CutUp tilbage på Slagslunde Musikfestival. Sidste år var de forhindret, men i år er de tilbage og klar til at spille op til endnu en fest klokken 18.

Det samme er Monsters of Rock fra Ballerup, der lukkede festen i CutUps fravær sidste år, og det kommer de også til i år fra klokken 19.30-21.

- Det var en gevaldig fest, konstaterer Allan Friis.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag den 9. august.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk