20. september 2019
For ottende år i træk afholdes renæssancefestivallen »Svenske Slaget i Smørum« søndag den 26. maj. Her vil der være alt lige fra lut og lire til sværdslag og kanonsalut.
gallery icon

Se billedserie

For ottende år i træk afholdes renæssancefestivallen »Svenske Slaget i Smørum« søndag den 26. maj. Her vil der være alt lige fra lut og lire til sværdslag og kanonsalut.
Foto: Fotograf Anders Wickström
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krudt og kanonsalut til renæssancefestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krudt og kanonsalut til renæssancefestival
Egedal - 21. maj 2019 kl. 12:48
Af Ea Schausen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

1659 nedkæmpede en gruppe modige bønder fra Smørum en gruppe grumme svenske lejesoldater, der hærgede og plyndrede området under den svenske konge Karl Gustavs belejring af København. Søndag den 26. maj vil den folkelige renæssancefestival »Svenske Slaget i Smørum« for ottende år i træk tage udgangspunkt i denne lokalhistoriske begivenhed.

Allerede fra klokken 11.30 åbner festivallen på det grønne område bag Kulturhuset i Smørum.

Markedspladsen er dagen igennem fyldt med telte, hvor der bliver stegt og brygget, smedet og slået mønt, sunget og spillet, skåret i læder og leget med plantefarver.

Klokken 12 åbnes fægteskolen, hvor børn indtil klokken 16 kan råbe og huje løs på rollespils-arenaen forud for »Børneslaget«, der starter klokken 14.45. For de voksne er der kampscene med gøngernes storm og fægteopvisning med Skuespilskompagniet.

Til dette års festival hyldes hesten i sit eget show, når der klokken 14 er opvisning i krigsøvelser til hest. I mindre målestok vil der dagen igennem være ponyridning for børn rundt om på pladsen.

På møntværkstedet vil »Egedalen« igen rulle i år, hvor børn og voksne kan slå sin egen værdifulde guldmønt i ægte messing. En Egedaler fås for 10 kroner og udover at minde om en drabelig dag på krigspladsen, kan den bruges som polet i supermarkedernes indkøbsvogne.

Igen i år vil der også være livagtigt totalteater rundt på pladsen, hvor et større hold af professionelle skuespillere fra Action Art i Værløse - med og uden heste - vil agere bønder og lejesoldater, der udfordrer hinanden.

Udover skuespillerne fra Action Art vil der som altid være en større soldaterlejr, hvor både Skuespilskompagniet, Sjællandske Musketergarde, Skånes Caroliner og tyske lejesoldater får hjælp fra Hjemmeværnet til at sætte ekstra meget fut i sagerne, når det store slag 'Stormen på København i 1659' bliver genopført. Børnene kan eksempelvis blive dragon i Smørums bondehær eller kæmpe mod ligeværdige modstandere i rollespils-arenaen.

Til allersidst afsluttets årets Svenske Slag med en kanonsalut ved Den Sjællandske Musketergarde.

Der er mulighed for at medbringe egen mad og drikke og holde picnic i det grønne område.

Der er gratis adgang til arrangementet og alle er velkomne.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede