12. maj 2021
Ejerne af Ganløse Kro Jan Bergmann og Kenneth Molander glædede sig onsdag til at tage imod gæsterne. Foto: Anders Ole Olsen
Ejerne af Ganløse Kro Jan Bergmann og Kenneth Molander glædede sig onsdag til at tage imod gæsterne. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kroen er klar til flere gæster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kroen er klar til flere gæster
Opdateret 21. april 2021 kl. 11:34
Egedal - 21. april 2021 kl. 11:22
Af Annemette Ross Jensen

Onsdag formiddag var Ganløse Kro ved at gøre klar til gæster på den første store genåbningsdag, og kromand Kenneth Molander glædede sig over at have kunnet bestille flere varer hjem.

- Ovnen er klar. Vi er ved at ryge laks, og der bliver snittet og hakket, så det er dejligt. Vi er ved at rense fadølsanlæg, så gæsterne kan få en frisk fadøl, og vi har Rød Tuborg, lød det i telefonen fra kroen, der har kunnet mærke genåbningen.

- Det er da ikke fordi, vi vælter os i bestillinger, som de gør på restauranter i København, men vi har pænt at lave, så gæsterne glæder sig til at komme ud, sagde Kenneth Molander onsdag formiddag, hvor de 33 gæster, der havde bestilt plads ved 11 borde til kroens Wieneraften samme aften kunne se frem til wienerschnitzel af svinemørbrad serveret af fire tjenere med god afstand.

Det er cirka en tredjedel af de cirka 90 gæster, der plejer at være til Wieneraften, så der var plads til flere på kroen, hvor der må være 193 gæster, men Kenneth Molander tror, at folk lige skal vænne sig til, at det er tilladt at gå ud at spise igen.

- Men når gæsterne oplever, at naboen tør, og det breder sig som en steppebrand, så skal det nok komme, sagde han.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?