29. marts 2020
Foto: Egedal Kommune har ikke brugt den kritiserede psykolog siden marts 2015. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Egedal Kommune har ikke brugt den kritiserede psykolog siden marts 2015. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kritiseret psykolog er lagt på is

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kritiseret psykolog er lagt på is
Egedal - 21. juni 2019 kl. 06:00
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi har ikke brugt ham siden marts 2015, og vi kommer ikke til at bruge ham igen, når vi skal behandle sager i Børne- og ungeudvalget.

Sådan lyder det fra Ole Hovøre (V), næstformand i Egedal Kommunes Børne- ungeudvalg, i kølvandet på TV 2's dokumentar »Tvangsfjernet - Psykologens Dom«, som blev vist på kanalen torsdag aften, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I dokumentaren følger seerne Bettina Beck, som bor i Egedal Kommune, og som i 2014 fik tvangsfjernet sine to børn, blandt andet på baggrund af en vurdering foretaget af psykologen Finn Westh, som blandt andet vurderede Bettina Beck til at være en »funktionel sinke« og ude af stand til at varetage sine børn.

I 2016 klagede Bettina Beck over Finn Westh til Psykolognævnet og fik medhold.

- Psykolognævnet gav Finn Westh kritik for manglende omhu og kritiserede blandt andet, at han flere gange havde blandet beskrivelser og vurderinger sammen. Derudover fik han kritik for, at der i konklusionen ikke var sket en tilstrækkelig afvejning af samtlige elementer i undersøgelsen, fremgår af TV2.dk.

TV 2 skriver desuden, at Finn Westh har fået kritik mindst seks gange på tre og et halvt år fra 2013-2016.

Egedal Kommune har brugt den kritiserede psykolog i flere sager uden at være bekendt med kritikken af ham, og det er ifølge TV 2 ikke mærkværdigt.

- Psykolognævnets samlede kritik af Finn Westh er ikke offentlig, og det betyder, at kommunerne formentlig ikke ved, at de bruger en psykolog med gentagen kritik til at foretage de meget afgørende vurderinger i børnesager, skriver TV2.dk.

- Det er et stort problem, hvis kommunerne i bedste mening bruger nogle psykologer, der måske ikke er helt kvalificerede nok til at tage de her meget, meget svære vurderinger, siger Caroline Adolphsen, lektor i børneret ved juridisk institut på Aarhus Universitet til hjemmesiden.

- Tvangsanbringelse af et barn er en af de mest indgribende afgørelser, man overhovedet kan komme ud for i Danmark. Derfor er det også meget vigtigt, at de psykologer, som laver undersøgelsen, og som har så stor indflydelse på sagens afgørelse, leverer af allerhøjeste kvalitet, siger Birgitte Eiriksson, der er vicedirektør i tænketanken Justitia til TV2.dk, og det er Ole Hovøre helt enig i.

- En tvangsfjernelse beror jo på en lang række elementer, men i høj grad selvfølgelig også psykologens vurdering. Derfor er det også rigtig ærgerligt, at han ikke er sin opgave voksen, for vi tror jo på fagpersoner, som er eksperter på området, siger næstformanden til Frederiksborg Amts Avis.

Formand for Egedal Kommunes Børne- og ungeudvalg, Henriette Thirup-Bielefeldt (S), oplyser i en kortfattet kommentar til avisen, at kommunen nu har rettet stor opmærksom mod andre sager.

- Dokumentarren har affødt, at administrationen nu undersøger, om vi har andre sager, som er behandlet af samme psykolog. Har vi det, kigger vi på dem igen, siger formanden.

Ifølge kommunaldirektør Christine Brochdorf drejer det sig om »under en håndfuld sager«.

- Vi har været dem igennem for at se, hvad det er for nogle udtalelser, og om de har haft nogen indflydelse på lige præcis de sager. Det er vores konklusion, at det har de ikke, og på den baggrund er der ingen forældre i Egedal, der behøver være bekymrede for, at deres sag ikke er afgjort korrekt, eller de ikke har fået den bedst mulige behandling, siger hun og tilføjer:

- Folketinget har vedtaget en ny lov, som betyder, at kritik fra Psykolognævnet skal offentliggøres. Det hilser vi velkommen, for det giver mulighed for at få et indblik , hvordan psykologerne løser deres opgaver.