30. november 2020
Kritik får nu Familieudvalget til at revurdere beslutningen om, at børn skal afleveres og hentes ved indgangen til daginstitutionen. Foto: Annemette Jensen
Kritik får nu Familieudvalget til at revurdere beslutningen om, at børn skal afleveres og hentes ved indgangen til daginstitutionen. Foto: Annemette Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kritik får udvalg til at tage aflevering af børn ved indgangen op igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kritik får udvalg til at tage aflevering af børn ved indgangen op igen
Egedal - 30. oktober 2020 kl. 17:06
Af Annemette Ross Jensen

Familieudvalget vil revurdere sin beslutning om, at gøre ordningen med, at forældrene til børn i daginstitutionerne skal aflevere og hente deres børn ved indgangen, permanent.

arrow Læs også: Aflevering af børn udenfor: Forkert at træffe beslutningen på et politisk plan

Det fremgår af et brev fra den konstituerede formand for Familieudvalget Rikke Mortensen (R) og medlem af Familieudvalget Bo Vesth (V)til forældre med børn i dagtilbud.

Da udvalget traf sin beslutning, fremgik det af sagen, at både forældre og dagtilbud havde givet udtryk for, at nogle af retningslinjerne har haft positiv indflydelse på børnenes hverdag og samtidig har frigjort tid til institutionernes kerneopgave, men bagefter er beslutningen blevet kritiseret.

»Vi har fået mange henvendelser fra bestyrelser og forældre, som selvfølgelig har gjort stor indtryk, og måske er vi blevet forført af de positive fortællinger, der var fra forårets nedlukning om børn, der faktisk trives rigtig godt, og pædagogisk personale, der oplevede at have langt mere ro og tid til børnene.«, skriver de to.

»Men det er klart, at så indgribende løsninger skal involvere jer som forældre. Vi har jo alle samme mål, nemlig at sikre børnene den bedst tænkelige hverdag.«, fortsætter de, og derfor inviterer de til en ny dialog om aflevering og hentning af børnene.

»Dette betyder samtidig, at vi lægger op til, at Familieudvalget tager en revurdering af beslutningen.«, fastslår de.

Familieudvalget vil tage hul på den nye dialog ved et onlinemøde for forældreråd og områdebestyrelser den 12. november klokken 19.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?