16. oktober 2021
Ved ferniseringen på rådhuset kunne børnene også se hinandens kunstværker på tværs af klubberne. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Ved ferniseringen på rådhuset kunne børnene også se hinandens kunstværker på tværs af klubberne. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klubbørn skabte kunst om fællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klubbørn skabte kunst om fællesskab

40 børn var til fernisering på 30 udvalgte værker på rådhuset og med kåring af en vinder

Egedal - 17. september 2021 kl. 11:19

Corona har sat en tyk streg under, hvor vigtigt fællesskabet er for, at vi har det godt. Det har ikke mindst skolebørn oplevet tæt på med de mange hjemsendelser, de har haft.

På den baggrund har alle otte klubber i Egedal været med i en stor krea-konkurrence, netop med fokus på fællesskabet.

Fernisering på rådhuset
Børnene har fået helt frie hænder til at lave kunstværker, der udtrykker fællesskab, og hvad det betyder for dem.

Som afslutning kom over 40 børn til fernisering på rådhuset som kunstnere for at sætte ord på 30 af kunstværkerne og få kåret en vinder af konkurrencen.

Og de havde gjort sig mange tanker om fællesskab, ensomhed og venskab - at dømme på begrundelserne til de to dommere, borgmester Karsten Søndergaard og centerchef for skole og dagtilbud Lone Kvist:

'Vi er forskellige, men vi er lige gode alle sammen'. 'Under corona skulle vi lære, hvordan man kan være sammen på en god måde gennem en skærm'. 'Vi har brugt regnbuefarver for at vise, at man sagtens kan være venner, selv om man er forskellige'. 'Hvis man føler sig ensom, kan man gå hen på legepladsen og finde andre børn at være sammen med'. 'Det er vigtigt at give plads til nye venner'.

"Jeg håber, at I har haft det rigtig sjovt sammen med at lave alle disse flotte kunstværker. Jeg er meget imponeret over jeres kreativitet og de mange gode ideer og kunstarter, som kommer til udtryk. Det er jo en umulig opgave at vælge," lød det fra Karsten Søndergaard til de spændte klubbørn.

Penge til oplevelser

Men vælges skulle der, og tre kunstværker fik en 1., 2. og 3. plads, bl.a. ud fra, hvordan de udtrykker fællesskab.

De tre præmier var både biografbilletter til kunstnerne selv plus penge, som de tre vindende klubber kan bruge på en god, fælles oplevelse. jesl

Under corona skulle vi lære, hvordan man kan være sammen på en god måde gennem en skærm.

Rejser du til udlandet i år?