18. november 2018
Indehaver af Ølstykke-kaffefirmaet Dinluksus.dk Kenneth Grønbech Nielsen (t.v.) og produktions- og lagerchef Jens Bertran Nielsen med kaffe, der er ristet i virksomhedens kafferisteri på Fyn.
gallery icon

Se billedserie

Indehaver af Ølstykke-kaffefirmaet Dinluksus.dk Kenneth Grønbech Nielsen (t.v.) og produktions- og lagerchef Jens Bertran Nielsen med kaffe, der er ristet i virksomhedens kafferisteri på Fyn.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kaffen er det vigtigste i firmaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kaffen er det vigtigste i firmaet
Egedal - 06. november 2018 kl. 06:12
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dinluksus.dk sælger tonsvis af gourmetkaffe til virksomheder og private kunder, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Alle supermarkeder har god kaffe på hylderne. Alligevel er det lykkedes Kenneth Grønbech Nielsen at få stor succes med at sælge otte-ni slags gourmetkaffer, han selv rister, samt tilbehør som Bodum-stempelkander og kaffesirup til både virksomheder og private kunder. Det sker gennem firmaet Dinluksus.dk, der har webshop og fysisk butik på Havremarken 4 i Ølstykke.

- Kaffe er ikke bare kaffe. Det handler om jordbund, klima og meget andet. Folk er blevet meget mere kvalitetsbevidste og vil gerne have en god bønne, siger 31-årige Kenneth Grønbech Nielsen, der har bygget et helt moderne kafferisteri på sine svigerforældres gård i Skåstrup på Fyn, hvor han tager over hver 14. dag for at riste nye forsyninger.

Dinluksus.dk's indehaver er bankuddannet, og for et år siden kvittede han et job som salgschef i it-branchen for at blive selvstændig med kaffefirmaet, han har drevet som hobbyvirksomhed siden 2015.

- Jeg elsker kaffe og har ristet kaffebønner hele mit voksne liv på privat basis. Jeg har aldrig haft en sjovere hverdag end nu, hvor jeg er omgivet af noget, jeg brænder for. Desuden ville jeg gerne have lidt mere tid til mine børn på ét og to år, fortæller Kenneth Grønbech Nielsen, der ansatte Jens Bertran Nielsen som produktions- og lagerchef i firmaet den 1. maj i år, så de nu er to om alt det praktiske, der også omfatter rengøring og afsendelse af pakker.

En mavefornemmelse
Kaffen kommer fra Brasilien, Columbia, Guatemala, Kina, Indien, Indonesien og Papa Ny Guinea. Kenneth Grønbech Nielsen bruger sit store netværk indenfor branchen og handler selv med kaffefarmere over hele verden.

- Tyskland er verdens største kaffeeksportør, og det er der mange, der ikke ved. Vi er blevet rådet til at købe kaffe fra Uganda i Hamburg, fordi vi gerne vil have leverings- og prissikkerhed af hensyn til kunderne, forklarer han, som følger kaffepriserne på børserne og køber kaffe i tons, når priserne er mest gunstige.

Dinluksus.dk sælger også verdens mest eksklusive kaffe, Kopi Luwak, som koster næsten 150 kroner for 50 gram og var et hit som julegaver i små trææsker sidste år.

- Det er en meget blød kaffe, og der er mindre syrlighed end i almindelig kaffe, forklarer han om kaffebønnerne, der har været gennem fordøjelsessystemet på en toddykat - et desmer-lignende dyr - og siden er blevet renset.

Dinluksus.dk har ifølge Kenneth Grønbech Nielsen en kundeskare på 1800 personer. Han lagde ud med at levere til tre-fire erhvervskunder, blandt andet en café og en friskole, og nu er tallet vokset til 22, som også omfatter en hotelkæde, vinhandlere og supermarkeder. Det sker, selv om han aldrig har lavet en forretningsplan, men bare går efter sin mavefornemmelse.

- Vi har vækstet 833 procent på et år, selvfølgelig også, fordi vi ikke havde så mange erhvervskunder til at starte med. Men vi laver ikke salgsarbejde per telefon. Det er udelukkende folk, der har fået os anbefalet af andre, eller har prøvet vores kaffe, som selv henvender sig. Nu går det stærkt, og vi får fire nye erhvervskunder om måneden. Men vi gør også meget ud af at gøre kunderne tilfredse, og vi ligger i top med kundetilfredshed på trustpilot og E-mærket - så kan vi bruge vores tid på kaffe i stedet for klagebehandling, siger han med et smil og tilføjer, at Dinluksus.dk altid lader eventuel tvivl komme kunden til gode.

Kaffe til kvinderne
Kenneth Grønbech Nielsen bruger en del tid på at eksperimentere med at lave nye blandinger af kaffe. Senest har han udviklet »Lady Blend«, som er sammensat efter, hvad et testpanel på fem kvinder, der er udvalgt i en konkurrence på firmaets Facebook-side, bedst kunne lide, og den forventes på markedet i begyndelsen af 2019.

- De baristaer, der har testet vores kaffe, har typisk været mænd, så vi syntes, det kunne være rigtig sjovt at få kvinderne med, for det er dem, der bestiller kaffen, kan vi se, siger Kenneth Grønbech Nielsen.

- Ja, de sidder på pengene - og kaffen, griner Jens Bertran Nielsen.

Når Kenneth Grønbech Nielsen er ude og holde kaffesmagninger, oplever han, at mænd er generelt mere glad for den brasilianske kaffebønne, mens kvinderne foretrækker kaffen fra Guatemala.

- Den har undertoner af chokolade, så den går rent hjem, fastslår Kenneth Grønbech Nielsen.

Indehaveren sparede op i det meste af sit arbejdsliv til at blive iværksætter, og han betaler ikke løn til sig selv endnu.

- Det er noget, jeg vælger ikke at gøre, fordi jeg hellere vil bruge pengene på at udvikle firmaet, siger han, som peger på, at det selvfølgelig er målet, at han selv skal på lønningslisten på et tidspunkt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk