21. oktober 2021
Bendt Tranekjær Rasmussen står øverst på Liberal Alliances liste til kommunalvalget i Egedal Kommune. Foto: Allan Nørregaard
Bendt Tranekjær Rasmussen står øverst på Liberal Alliances liste til kommunalvalget i Egedal Kommune. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: KV2021. Tre kandidater klar for Liberal Alliance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KV2021. Tre kandidater klar for Liberal Alliance
Egedal - 21. september 2021 kl. 14:46
Af Annemette Ross Jensen

Liberal Alliance i Egedal har tre kandidater klar til kommunalvalget tirsdag den 16. november, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Øverst på listen står igen partiets nuværende byrådsmedlem, der har mange års erfaringe fra byrådet i først Ølstykke og derefter Egedal Byråd.

Nummer to på listen er Thomas Nestler, der driver gartneriet Nestler, som partiet betegner som »et godt aktiv og stemme for Egedals erhvervsliv«.

Den tredje er er cand. merc. aud. Aksel Tarras Madsen, der er ny i byrådssammenhæng, men har været med i det organisatoriske arbejde i LA i storkredsen og hovedbestyrelsen siden 2015.

Af presssemeddelelsen fremgår, at Liberal Alliance vil fortsætte arbejdet for, at Egedal bevarer en sund økonomi.

»En sund økonomi er forudsætningen for kerneopgaverne: skoler, børneområdet, en god og tryg ældrepleje. En sund økonomi fastholdes ved et fokus på erhvervslivets rammevilkår, en effektiv forvaltning, afbureaukratisering. I løsningen af kerneopgaverne arbejder LA for flere valgmuligheder for borgerne. LA går ind for det frie valg.«, hedder det.

Liberal Alliance konstaterer også, at Erhvervslivet får bedre rammevilkår i kommune.

»I årevis har Bendt Tranekjær arbejdet for at få dækningsafgiften fjernet - og det sker nu! Dækningsafgiften halveres i 2022 og fjernes helt i 2023. Et godt og aktivt erhvervsliv er vigtigt for en sund økonomi i Egedal.«, skriver partiet, der går ind for mere frihed og hurtigere sagsbehandling og mindre bureaukrati for alle i Egedal.

Både på landsplan og lokalt har LA argumenteret for at give skolerne mere ansvar og dermed mere frihed, derfor hilser partiet de tiltag, der omhandler mere frihed til skolerne, meget velkomne.

LA går også ind for private plejehjem og selvejende børneinstitutioner, det vil give flere valgmuligheder og øget konkurrence til gavn for borgerne, oplyser den lokale partiforening.

Den konstaterer, at LA er budgetforliget 2022, og fastslår, at LA vil det samarbejdende folkestyre, der er i Egedal kommune.

»LA arbejder - med den stemme vi har - for at forvalte skattekronerne med respekt for borgerne. LA vil også efter et valg arbejde ind i det gode samarbejde, der er i byrådet i dag, med det fokus at fastholde og sikre en stabil og sund økonomi.«, slutter pressemeddelelsen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?