5. december 2019
Skenkelsø Mølle Museum har fået nyt tag, og det skal fejres.  Foto: Allan Nørregaard
Skenkelsø Mølle Museum har fået nyt tag, og det skal fejres. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julemarked markerer historisk møllerenovering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julemarked markerer historisk møllerenovering
Egedal - 27. november 2019 kl. 15:45
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er nok at fejre på Skenkelsø Mølle Museum i Ølstykke. Ikke nok med, at julen nærmer sig med hastige skridt. Møllemuseets nye tag og formidlingshytte står nu færdig, skriver Frederiksborg Amts Avis.

En plads på finansloven sikrede økonomien til, at møllen kunne få en kærlig hånd.

Både det nye tag på museets lade og på den nye formidlingshytte er lagt med træspån, som var det oprindelige tagmateriale i 1891. Taget er således ført tilbage til sit oprindelige og autentiske udseende. Samtlige 11.000 bæverhale-spån er tilskåret i hånden og efterfølgende lagt på taget. Et kæmpe arbejde der nu fremstår både smukt og historisk og vidner om fortidens stolte håndværkstraditioner. Spånerne er fremstillet i egetræ og skulle holde i op til 70 år.

Skenkelsø Mølle Museum formidler landbrugskulturen. En gang om ugen sætter frivillige møllevingerne i sving og maler mel til glæde for møllens mange besøgende. Møllen har været i brug, siden den blev opført i 1891. I 1972 stoppede møllevirksomheden. Mølleren solgte mølle, lade og møllerbolig til Ølstykke Kommune, nuværende Egedal Kommune.

- Den nyopførte formidlingshytte vil være et stærkt aktiv for vores museum. Nu kan formidlingen til skolerne udvides, så eleverne kan komme og lære om møllehistorie, praktisk anvendelse af håndværk og fremstilling af brød, fortæller Charlotte Haagendrup, formand for Kultur- og Erhvervsudvalget.

Det var hende, der satte gang i Christiansborgs interesse for projektet med et intenst lobbyarbejde op til finanslovsforhandlingerne sidste år.

Fejringen af det nye tag og formidlingshytten bliver fejret lørdag den 30. november klokken 11-15.

Program:
n Klokken 11.15: oplev »Ilddrengene« kendt fra 'Danmark har Talent', hvor de nåede finalen.

n Klokken 11.30: Officiel indvielse af museets nye tag og formidlingshytte. Borgmester Karsten Søndergaard (V), formand for Kultur- og erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup (K) og viceborgmester og formand for Planudvalget Ib Sørensen (S) vil forestå indvielsen. Der vil også være besøg af folketingsmedlem Mette Abildgaard (K), der har arbejdet for at Skenkelsø Mølle kom på finansloven for 2019.

n Klokken 11.45: Besøg de mange aktiviteter på museet:

n Smag 1600-tallets livseliksir.

n Bag dit eget fladbrød i formidlingshytten af friskmalet mel fra møllen.

n Vær med til filte julehjerter, der kan bruges som julegave.

n Fremstil din egen juledekoration med materialer fundet i naturen.

n Smag havregrynskugler i skolestuen.

n Mal og dekorer din egen julenisse.

n Kan du finde julemandens nissehue - deltag i skattejagt.

Der er mulighed for at købe kakao, gløgg og æbleskiver - samt flotte glaserede æbler.

Fra møllens kværn er der friskmalet mel: ølandshvede og spelt, der kan købes til det gode julehjemmebag. Møllen vil kort sagt stå i julens tegn.

n Klokken 14.00 Tændes lyset på møllens vinger.

grafik køb billede