20. september 2018
Et fælleskabstræ skal frem over minde om DUI Leg & Virkes 10 års jubilæum. med fingeraftryk fra medlemmerne i maling. Her ses 12-årige Sabine Lærke Lyager . Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

Et fælleskabstræ skal frem over minde om DUI Leg & Virkes 10 års jubilæum. med fingeraftryk fra medlemmerne i maling. Her ses 12-årige Sabine Lærke Lyager . Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jubilæum mindes med fællesskabstræ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jubilæum mindes med fællesskabstræ
Egedal - 17. juni 2018 kl. 18:57
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De første 10 år for DUI Leg & Virke i Ølstykke blev markeret på jubilæumsdagen lørdag, hvor der blev inviteret på fødselsdagekage, saftevand og pølsehorn i mangel af bål som følge af afbrændingsforbuddet i hytten på Spejderengen i Ølstykke.

Det blev et hyggeligt arrangement, selv om der ikke var det helt store fremmøde.

- Jeg ved ikke hvorfor. Men der må jo være andre ting, der trækker, sagde Joachim Lærke Lyager, formand for DUI Leg & Virke i Ølstykke, da avisen kiggede forbi.

Til hverdag er der godt gang i den landsdækkende børne- og familieorganisations lokalafdeling, som har omkring 150 medlemmer, og over halvdelen af dem er børn, mens 29 er frivillige voksne.

- I starten var vi hurtigt 35-40 medlemmer, og vi er vokset stille og roligt og får flere og flere medlemmer, fortalte Joachim Lærke Lyager.

Joachim Lærke Lyager og hans bror Morten Lyager var med til at stifte DUI Leg & Virke i Ølstykke i 2008, fordi de var flyttet til byen sammen med deres bedre halvdele, søstrene Marie og Lise, for at stifte familie, og i dag er de to par med tilsammen fem børn aktive.

Brødrene har været med i DUI Leg & Virke i hele deres liv, idet deres far stiftede en afdeling i Munkebo på Fyn i 1973, da Morten var bare en måned gammel. DUI Leg & Virke i Ølstykke blev stiftet kun to måneder efter, at Joachims søn Sebastian kom til verden.

Aktiviteterne spænder over alt fra fællesspisninger, computercafé og brætspilshygge til sommerlejre, kanoture og meget andet.

Lørdag aften blev jubilæet markeret med sommerfest for de voksne frivillige.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk