29. marts 2020
Egedal Byråd har sagt ja til at være med Frederiksborg Brand og Redning. Foto. Lars Skov
Egedal Byråd har sagt ja til at være med Frederiksborg Brand og Redning. Foto. Lars Skov
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ja til fælles beredskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ja til fælles beredskab
Egedal - 11. december 2015 kl. 05:13
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et flertal i Egedal Byråd har besluttet, at Egedal Kommune skal være med i det fælles kommunale beredskab, der får navnet Frederiksborg Brand og Redning. Selskabet stiftes med virkning fra 1. januar 2016, og udover Egedal omfatter selskabet Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommuner, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Med beslutningen følger en samlet besparelse på de seks kommuners beredskaber på 7,3 millioner, hvoraf knap 1,2 millioner skal findes i Egedal Kommune i 2016, og det har kommunen budgetteret med.

Borgmester Willy Eliasen (V) udtrykte for egen regning ønske om, at det fælles beredskab havde omfattet samtlige kommuner i Nordsjælland, men da det ikke har været muligt, anbefalede han forslaget, som efter hans mening er arbejdet godt igennem.

Både Ib Sørensen (S), Charlotte Haagendrup (K), Bendt Tranekjær Rasmussen (LA) og Rikke Mortens (R) udtrykte betænkeligheder ved at spare på beredskabet, men de stemte alligevel for. For Peter Hansen (SF) og Flemming Schandorff (DF) var betænkelighederne så store, at de stemte imod.

Resultatet var, at forslaget blev vedtaget med 17 stemmer fra V, K, R, S, LA og Peter Hemmingsen (DF) imod to fra SF og Flemming Schandorff (DF)). Marianne Røgen (S) og Rikke Simonsen (R) var fraværende.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag den 11. december.