28. februar 2021
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indsats for handicappede børn er på rette vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indsats for handicappede børn er på rette vej
Egedal - 15. maj 2020 kl. 12:06
Af Annemette Ross Jensen

Egedal Kommunes indsats for handicappede børn er inde i en positiv udvikling. Det viser en analyserappor fra den taskforce under Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, der har nærstuderet området på grund af tidligere kritik af kommunens sagsbehandling, oplyser kommunen.

Baggrunden er, at Folketinget i forbindelse med satspuljeaftalen for 2018 - 2021 vedtog at nedsætte en taskforce på handicapområdet, så kommuner kunne tilbydes et forløb, hvor kommunernes arbejde med handicappede børn gennemgås. Det tilbud tog Egedal Byråd imod i starten af 2019, og den positive udvikling glæder formanden for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (S).

- Handicappede børn og deres forældre skal være trygge ved, at vi yder dem den bedst mulige sagsbehandling. I forvejen kæmper de med at få hverdagen til at hænge sammen. De skal ikke også kæmpe med kommunen. Derfor er jeg godt tilfreds med, at den her rapport peger på, at der sker mange positive ting i Egedal Kommune på børnehandicapområdet, siger Vicky Holst Rasmussen (S) i en pressemeddellse fra kommunen.

I rapporten fra taskforcen lægges der især vægt på, at Egedal Kommune arbejder rigtig godt med faglig ledelse, sparring og videndeling, og det kommer de handicappedes familier til gode. Rapporten fremhæver nemlig også kommunens arbejde med at inddrage barnet og forældrene. Endelig lægges der i rapporten også vægt på, at man har styrket arbejdet på tværs af kommunens centre - til gavn for familierne, oplyser kommunen.

Til gengæld anbefaler taskforcen, at kommunen opdaterer kvalitetsstandarderne for de handicapkompenserende ydelser og anvender dem mere systematisk i hverdagene, men det arbejde satte Egedal Kommune allerede i gang inden rapporten var færdig.

- Det fortæller mig, at administrationen godt ved hvor skoen trykker, når man allerede har påbegyndt et arbejde, som Ankestyrelsen mener, vi kan gøre bedre. Det gør mig tryg. Jeg er virkelig glad for, at vi er på rette vej. Det ligger mig meget på sinde at de her familier bliver hørt. De er i en rigtig svær situation, og der skal vi som kommune kunne støtte, vejlede og hjælpe. Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Anke- og Socialstyrelsen, og ser frem til det videre forløb, for vi skal hele tiden have fokus på forbedring, siger Vicky Holst Rasmussen.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?