18. november 2019
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indbrudstyve på spil flere steder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indbrudstyve på spil flere steder
Opdateret 20. august 2018 kl. 12:04
Egedal - 20. august 2018 kl. 11:30
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjællands Politi i Frederikssund har fået anmeldelse om flere indbrud i Egedal Kommune i den forgangne weekend, og efterforskningskoordinator Henrik Laugesen oplyser, at det blandt andet er gået ud over to villaer på Degnetoften i Ledøje.

arrow Læs også: Brandalarm hylede ved midnatstid

Det ene blev anmeldt af et alarmselskab klokken 04.26 natten til søndag. her var et vindue til badeværelset brudt op med et koben, og tyven har rodet i soveværelset, kontoret og børneværelset, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget.

I den anden villa på Degnetoften er terrassedøren brudt op med et koben i tiden fra lørdag klokken 15 til søndag klokken 11.30. Skabe og skuffer i huset er gennemrodet, og der er i hvert fald stjålet en bærbar pc, oplyser Henrik Laugesen til Frederiksborg Amts Avis.

Politiet har også fået anmeldelse om indbrud i en villa på Skibsted i Veksø. Her er tyven kommet ind via et vindue på klem i bryggerset, og i køkkenet har tyven stjålet fødevarer fra køleskabet. Desuden er soveværelset rodet igennem, og ifølge Nordsjællands Politi er der i hvert fald stjålet to vielsesringe, og et tomt smykkeskrin blev fundet i smidt i baghaven. Indbruddet er sket i tiden fra lørdag klokken 13 til søndag klokken 11.

I Stenløse har der været indbrud på Fyrrevej i tiden fra lørdag klokken 13 til søndag klokken 17.30. Tyven er kommet ind gennem soveværelsesvinduet, som ikke har nogen opbrudsmærker, og fra huset er der stjålet computer, smykker, kamera samt alle mandens bukser, fortæller Henrik Laugesen.

Endelig har politiet fået anmeldelse om indbrud i en villa på Hyacintvej i Slagslunde. Her er stuevinduet brækket op, og hele huset er gennemrodet, men det er endnu ikke opgjort, hvad der er stjålet ved indbruddet, som er sket fra torsdag klokken 15 til fredag klokken 10.30.

arrow Lædermappe stjålet fra bil med hund
20. august 2018 kl. 11:48 Opdateret: kl. 11:48
arrow Uro i opgang i Klostergade
20. august 2018 kl. 11:35 Opdateret: kl. 11:35
arrow Fange undveg fra Sølager
20. august 2018 kl. 10:51 Opdateret: kl. 10:51
grafik køb billede