Både i Smørum og Stenløse er der i det forløbne døgn kommet anmeldelser til Nordsjællands Politi om indbrud i varebiler.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Klokken 07.34 tirsdag morgen blev det anmeldt, at der imellem fredag klokken 15.00 og mandag klokken 15.00 var blevet stjålet værktøj fra en varebil, der havde holdt parkeret på en p-plads på Bygaden i Stenløse.
En eller flere ukendte gerningspersoner var kommet ind i varebilen ved at bore hul over skydedøren i passagersiden.
Klokken 08.10 tirsdag blev det anmeldt, at der imellem mandag klokken 19.00 og tirsdag klokken 05.30 var blevet stjålet værktøj fra en varebil, der havde holdt parkeret på Latyrushaven i Smørum.
En eller flere ukendte gerningspersoner var kommet ind i varebilen ved at bryde bagklappen op, fremgår det af døgnrapporten
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her