20. oktober 2021
Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub viser film i Format Bio i Ballerup. Billedet er fra klubbens »Gammel Dansk Gør Godt« arrangement, hvor medlemmerne bliver inviteret til at se to film sammen med en af deres bedsteforældre. Denne gang var det den originale »Far til fire« fra 1952 efterfulgt af »Peter Kanin« hopper hjemme fra. På grund af Corona kunne der ikke være så mange, men det kan der nu. Foto: Thomas Nissen
Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub viser film i Format Bio i Ballerup. Billedet er fra klubbens »Gammel Dansk Gør Godt« arrangement, hvor medlemmerne bliver inviteret til at se to film sammen med en af deres bedsteforældre. Denne gang var det den originale »Far til fire« fra 1952 efterfulgt af »Peter Kanin« hopper hjemme fra. På grund af Corona kunne der ikke være så mange, men det kan der nu. Foto: Thomas Nissen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ind i mørket: Plads til flere i biografklubben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ind i mørket: Plads til flere i biografklubben
Egedal - 24. september 2021 kl. 05:42
Af Af Annemette Ross Jensen

»Film skal ses i biografen«. Sådan lyder et gammelt slogan, og hvis man er barn eller ung, så er der mulighed for at gøre det via Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub.

I den kommende weekend tager filmklubben hul på den nye 2021-2022 sæson med film for fem forskellige aldersgrupper, og det foregår nu i den store Format Bio i Ballerup, hvor der er plads til flere.

- Vi har seks fremvisninger lørdag og seks fremvisninger søndag, og til de 12 fremvisninger er der plads til 1100 børn, fortæller Thomas Nissen, der er formand for Stenløse Børne- og Ungdomsfilmklub.

Det er mange flere end, der var plads til i Stenløse Bio, hvor klubben viste film fra 1977 til, den lukkede. Derefter blev filmforevisningerne flyttet til Baltoppen Bio, der lukkede sidste år, men nu kan medlemmerne glæde sig til at se film i den splinternye biograf, der åbnede i vinterferien i år.

- Den er topmoderne med fire lækre sale, lækre stole og lækker, lækker lyd. Det er toppen af poppen, siger Thomas Nissen.

Og så er der altså god plads til næsten dobbelt så mange medlemmer, som foreningen har nu, hvor Coronakrisen også har gjort indhug i medlemstallet.

- Før Corona var vi lige omkring 900. Nu er vi på 520, fortæller formanden.

Også film for teenagere

Medlemmerne er fordelt på fem aldersgrupper:

n Førskole: 3-6-årige.
n Lille: 0.-1. klasse.

n Mellem: 2.-3. klasse
n Junior: 4.-6. klasse

n Teen: 7.-10. klasse.

Thomas Nissen oplyser, at der er plads til flere medlemmer i alle aldersgrupper, men især i Teen-gruppen, der er nyt tiltag med 11+ og 15+ film, der vises søndage klokken 11.45.

- Vi vil meget gerne have flere teenagere, siger Thomas.

Og det bør i hvert fald ikke være prisen, der afskrækker nogle fra at blive medlemmer. Det koster 120 kroner for alle sæsonens seks film, som kan ses på filmklubbens hjemmeside www.stenlosebornefilmklub.dk.

Derudover kan medlemmerne også se frem til en gratis MGP-fest, hvor de mødes i biografen og ser hele showet med de talentfulde børn og unge på det store lærred med musikken for fuld udblæsning.

- Der er masser af slik og popcorn, og der er virkelig gang i den, konstaterer Thomas.

Brug for flere frivillige

Klubben vil også meget gerne have flere frivillige til at hjælpe med filmvisningerne - både voksne over 18 og ungdomshjælpere på 12-18 år, der ifølge formanden nyder at gøre sig nyttige og vokser med opgaverne.

- De frivillige i i filmklubben tager deres børn med, og så bliver de ungdomshjælpere og hjælper med at rydde op og feje popcorn sammen efter forestillingerne, og det, synes de faktisk, er ret sjovt, fortæller han.

Interesserede kan læse mere om filmklubben på dens hjemmeside, og selv om man ikke kan komme til den første film i denne weekend, så er der stadig mulighed for at melde sig til resten af sæsonen.

Rejser du til udlandet i år?