20. oktober 2021
Matilde Bondo Dydensborg er udtaget som den ene af to danske deltagere i klimakonferencen »Youth4Climate Driving Ambition« i Milano. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Matilde Bondo Dydensborg er udtaget som den ene af to danske deltagere i klimakonferencen »Youth4Climate Driving Ambition« i Milano. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ildsjæl: Matilde brænder for kamp imod global opvarmning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ildsjæl: Matilde brænder for kamp imod global opvarmning
Egedal - 22. september 2021 kl. 05:02
Af Af Annemette Ross Jensen

- Hvis noget bekymrer mig eller går mig på, er jeg ikke god til at sætte mig ned og tie stille!

Sådan beskriver 17-årige Matilde Bondo Dydensborg fra Frederikssund sig selv, og er der noget, der bekymrer hende, så er det klimaforandringerne og den globale opvarmning. Det har det gjort, siden hun hørte om det i skolen som 13-14-årig.

- Det gjorde et meget stort indtryk på mig, siger Matilde. Så som 14-årig tog hun initiativ til Grønt Flag - Grøn Skole og et elevstyret Miljøråd med sig selv som formand på sin daværende skole Frederikssund Private Realskole.

I dag går Matilde på geovidenskabelig linje i 2.x på Egedal Gymnasium og HF, og i næste uge fra den 27.-30. september skal hun deltage i»Youth4Climate Driving Ambition« under FN-klimakonferencen Pre-Cop 26 i Milano i Italien. Det er en forløber for FN's Cop26 klimakonference i Glasgow til november.

- Vi var 8700 ansøgere fra FN-lande i nærmest hele verden. 400 blev udtaget, og vi er to repræsentanter fra Danmark, fortæller Matilde om sin udtagelse til Milano.

Rammer uretfærdigt

I sin ansøgning har hun blandt gjort opmærksom på behovet for mere oplysning om, hvordan klimaforandringer rammer andre steder i verden end der, hvor de er skabt i Vesten eller Europa.

- Alle er påvirket, men os, der i størst grad har været med til at skabe den globale opvarmning, er ikke dem, der mærker det mest. Det er dem, der har bidraget mindst, der oplever det mest. Det er uretfærdigt på rigtigt mange måder, siger Matilde, men det tror hun, der er mange, der ikke ved.

Via workshops og oplæg under Grønt Flag - Grøn Skole har hun selv gjort sit til at udbrede budskabet, og hun er også aktiv i Radikal Ungdoms Klima- og Miljøudvalg.

- Vi har fokus på bæredygtige omstillinger og kan lave kampagner. Vi har en organisation med en struktur, så vi kan rykke noget, og en organisation, der har kontakter, så vi kan skabe et fællesskab, siger Matilde, der også er meget enig i partiets andre politiske holdninger.

Konkrete tiltag

På konferencen skal hun sidde i gruppen Climate Conscious Society, der netop skal beskæftige sig med at oplyse befolkninger og lære dem om betydningen af menneskabte klimaforandringer.

- Vi skal snakke om tiltag og komme med konkrete forslag til, hvad vi kan gøre, siger Matilde, der især glæder sig over, at FN lader ungdommen komme til orde.

- For mig er det også et spørgsmål om, at det er en bevægelse af unge mennesker, siger hun og påpeger, at hun har oplevet, at nogle bliver overraskede over, at unge kan bidrage til den politiske debat og komme med initiativer og gøre noget, der rækker ud over dem selv og deres egen lille verden.

- Det er et symbol på, at andre unge ikke skal lade sig slå ud, og at vi unge mennesker står sammen - også internationalt.

Matilde synes selv, det er utroligt skræmmende at skulle til en event, hvor selveste symbolet på ungdommen imod klimaforandringer - svenske Greta Thunberg - skal tale sammen med andre klimaforkæmpere.

- Det er virkelig skræmmende, men det er også betryggende, at vi er en gruppe klimaaktivister, der kan gøre noget sammen, og noget af det, jeg håber, at kunne få ud af det, er at høre andres ideer og hvad de har gjort i deres lande og netværk, og tage det med til Radikal Ungdom og dele det, siger hun.

Politiske beslutninger

For selv om enkeltpersoner godt kan give deres lille bidrag til mindre CO2-udslip og global opvarmning, så mener hun ikke, at den globale opvarmning er den enkeltes ansvar. Og selv om man godt kan spørge sig selv, om man nu har brug for det stykke tøj, eller om man skulle spise mindre kød, så mener hun ikke, at det er det, der batter i det store klimaregnskab.

- Vi skal ikke udskamme hinanden. Det er rigtigt, at hvis rigtigt mange gør det, så skaber vi en forandring, men det, der rykker noget, er politiske beslutninger, fastslår Matilde. Hun mener, at det vigtigste er at råbe politikerne op og få dem til at lovgive for at skabe langsigtede løsninger.

- Vi skal skabe de langsigtede løsninger i stedet for kortsigtede. Vi er virkelig gode til at tilpasse os, men vi har en tendens til at skubbe tingene, siger Matilde, der mener, at det er vigtigere at forebygge frem for bare at gardere sig mod de klimaforandringer, der sker nu.

- Det er svært, for det kræver store investeringer, men det er nødvendigt, siger hun.

Rejser du til udlandet i år?