25. september 2021
Stilladset foran hjertestarteren bekymrer Bent Njor, men Steen Jørgensen fra Flügger Farver oplyser, at det stadig er muligt at komme til den. Foto: Annemette Jensen
Stilladset foran hjertestarteren bekymrer Bent Njor, men Steen Jørgensen fra Flügger Farver oplyser, at det stadig er muligt at komme til den. Foto: Annemette Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjertestarter inde bag stillads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Hjertestarter inde bag stillads
Opdateret 14. september 2021 kl. 06:22
Egedal - 14. september 2021 kl. 05:27
Af Annemette Ross Jensen

Stenløse-borger Bent Njor er bekymret over, at hjertestarteren på gavlen af Flügger Farver på hjørnet af Byvej og Præstegårdsvej i Stenløse for tiden er gemt bag et stort stillads.

Stilladset er rejst for at kunne renovere bygningen på Byvej 5 efter branden tidligere på sommeren, og Bent Njor er bekymret over, at man ikke kan komme til hjertestarteren, hvis der bliver brug for den.

- Man har sat stillads op foran hjertestarteren, og der er brædder og alt muligt, siger Bent Njor, der også påpeger, at en skurvogn spærrer for skiltet til fodgængerovergangen over Præstegårdsvej imod Rådhustorvet og Stenløse Kulturhus på den anden side af vejen.

Der hænger også en hjertestarter på Stenløse Kulturhus, men det beroliger ikke Stenløse-borgeren.

- De render ikke efter den, hvis de regner med, at den anden er der, siger Bent Njor. Han synes, at hjertestarteren kunne være sat på skurvognen, eller at der burde sættes skilte op som henviser til den anden hjertestarter.

Jørgen Andersen fra JA A/S i Måløv, der ejer bygningen, er ked af, at situationen omkring Byvej 5 giver anledning til den slags klager.

- Vi er jo i en force majeur situation, hvor vi skal have folk til at gå sikkert på stillads for at kunne renovere bygningen, siger Jørgen Andersen, der understreger, at skurvognen står på ejendommens private grund.

Da det er en forsikringssag, er det Codan, der har hyret Arkhus i Ringsted til at stå for renoveringen, der efter planen skal være færdig i starten af december.

- Så det er lige en periode på nogle måneder, konstaterer Jørgen Andersen. Han beklager, at det går ud over adgangen til hjertestarteren og vil gerne tage det op på et byggemøde, om der kan gøres noget ved det, men han understreger, at hjertestarteren ikke er hans.

Han har bare givet tilladelse til at der blev boret strøm igennem væggen, så hjertestarteren kunne hænges op på gavlen, da Flügger Farver anmodede om det.

Her oplyser indehaver Steen Jørgensen, at han blev kontaktet og spurgt, om han ville lægge facade til en hjertestarter på butikken.

- Det ville jeg gerne, for det er jo et gode, siger han.

Han mener ikke, at hjertestarteren kan flyttes, da den er skruet ind i væggen og tilsluttet strøm, men til gengæld påpeger han, at det stadig er muligt at komme til hjertestarteren - enten ved at skræve over en lille jernstang i 80 centimeters højde eller ved at gå hen til butikkens indgang og derfra langs butikkens facade indenfor stilladset hen til hjertestarteren.

- Så den er altså til at komme til, siger han.

Flügger Farver har i øvrigt åbent som normalt, imens renoveringen står på.

Stemmer du til kommunalvalget i år?