26. september 2021
Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hasarderet kørsel i stjålet bil endte med anholdelse til fods

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hasarderet kørsel i stjålet bil endte med anholdelse til fods
Egedal - 05. august 2021 kl. 12:25

Sent onsdag eftermiddag førte en politipatruljes forsøg på at stoppe en bil på Stenlillevej til en biljagt ad de små veje fra Stenløse over Slagslunde og Søsum til Veksø, hvor det til fods lykkedes betjentene at anholde to mænd.

I sit uddrag af døgnrapporten oplyser Nordsjællands Politi, at jagten startede klokken 17.30, da betjentene i patruljebilen vurderede, at en VW Touran personbil kørte for hurtig på Stenlillevej og derfor forsøgte de at standse den.

»Føreren valgte dog at køre fra stedet, blandt andet ved at køre ud på marken ved Slagslunde og tilbage på vejen igen, og på Brunhøjvej mistede patruljen så den visuelle kontakt til personbilen.«, fremgår det.

Men klokken 17.47 anmeldte et vidne så, at der holdt en for ham ukendt VW Touran personbil i hans indkørsel på Vandtårnet ved Veksø, og det fik flere patruljer til at rundere i Veksø for at finde føreren af bilen og bilens passager.

De fik mere hjælp af civilbefolkningen, da et nyt vidne klokken 17.58 kunne fortælle, at der skulle stå to unge mænd på Kirkebakken, og vidnet havde overhørt, at de havde bestilt en taxa til stedet.

»Flere patruljer blev sendt til Kirkebakken, men de to unge mænd var ikke umiddelbart til at se. Det kunne dog konstateres, at de ikke havde taget taxaen. Patruljerne fortsatte derfor med at lede efter de to i nærområdet, og en politibetjent gik blandt andet i de nærliggende butikker, hvor to unge mænd passende til signalementerne blev observeret i Netto. De to unge mænd så nervøse ud, og da den ene af dem hurtigt forsøgte at forlade Netto uden at købe noget, blev han råbt an af den tilstedeværende politibetjent. Dette igangsatte en kort eftersættelse til fods, som sluttede på fortovet ved Kirkebakken, hvor han blev anholdt. Den anholdte var med stor sandsynlighed føreren af VW Touranen fra tidligere.«, oplyser politiet i uddraget.

»I mellemtiden havde den anden unge mand, der formentlig var passageren, forladt Netto, og han blev kort efter observeret af en anden patrulje på Veksø Bygade. Dette førte også til en eftersættelse til fods, denne gang igennem nogle haver tilhørende boliger på Veksø Bygade, men inden patruljen nåede at få lagt en arm på den flygtende mands skulder, havde en beboer i området bragt manden til standsning, hvorefter patruljen kunne overtage og lægge ham i håndjern.«, fortsætter det.

De anholdte viste sig at være to 20-årige udenlandske mænd, og VW Touranen viste sig at være stjålet, og Nordsjællands Politi skal nu vurdere, hvad de to mænd skal sigtes for, foruden brugstyveriet af personbilen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?