27. juli 2021
Anemonerne blomstrer lige om lidt som store hvide tæpper i skovbunden. De er også rådyrets yndlingsmad, fortæller biolog Stephan Springborg. Foto: Anne Lønstrup/sn
gallery icon

Se billedserie

Anemonerne blomstrer lige om lidt som store hvide tæpper i skovbunden. De er også rådyrets yndlingsmad, fortæller biolog Stephan Springborg. Foto: Anne Lønstrup/sn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ganløse Ore er en naturperle på 397 hektar - nu folder den sig ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ganløse Ore er en naturperle på 397 hektar - nu folder den sig ud

Foråret er for alvor på vej, og snart vil skoven folde sig ud i al sin pragt i Ganløse Ore, hvor skovens biolog Stephan Springborg har vist sn.dk rundt

Egedal - 17. april 2021 kl. 10:39
Af Anne Lønstrup

De røde skovmyrer vrimler rundt i solen, og netop livet i myretuen er et af de bedste tegn på forår.

"Her hvor tuen vender mod syd, kommer myrerne op til overfladen og gør sig store og varme, og så skynder de sig ned i tuen for at give varmen videre til dronningen, soldaterne og arbejderne, som ligger dernede og sover. Jeg kalder dem radiator-myrer, fordi de varmer sig op af solen og fordeler den nede i tuen til de andre myrer der," fortæller biolog Stephan Springborg, som har taget Lokalavisen med på tur i Ganløse Ore.

Hvis sortspætten kommer forbi, er det skidt nyt for myrerne. Dens klistrede tunge samler effektivt et måltid myrer. Og hvis kokkene fra den verdenskendte restaurant, NOMA, kommer forbi, er det også skidt. For de serverer nogle gange myrer for gæsterne.

Ganske tæt på tuen bor grævlingen.

"Den lever som grisen og er altædende. Om natten finder den mad, mens den følger en fast rute i skoven, hvor den ved, at der er føde. Den spiser planter, frøer på vanding, snegle og finder godbidder på landmandens mødding. Den bor i huler under jorden, hvor grævlingerne sover til fem til ti stykker sammen. Men man skal tidligt op for at møde dem - helst før solopgang," siger Stephan Springborg.

Han har selv oplevet, at grævlingemor og hendes to grise kom helt tæt på ham, for grævlingen har ingen fjender og er ikke sky.

I selskab med Stephan Springborg rykker fuglelivet pludselig også tættere på.

Han kan alle fuglenes lyde og navne. Dér kom ravnen med flot rullende stemme. Og hér hørte man lyden af gæssenes vingeslag på himlen. Han spejder forgæves efter ørnen, som ellers er et ret almindeligt syn, når den jager ænder.

Ræven lever selvfølgelig også i Ganløse Ore, og den tager såmænd halvdelen af rådyrenes lam. Det lyder fælt i journalistens ører, men svaret fra biologen falder prompte:

"Den diskussion kan du tage med den kylling, du spiste i går!"

Han tilføjer, at vi for resten træder 300.000 mikroorganismer under fode, hver gang vi tager et skridt.

Et terapeutisk sted

Stephan Springborg har i 30 år arbejdet i Naturstyrelsen, og han behøver ikke at sige, at han elsker sit arbejde. Det lyser både ud af ham og hans tro følgesvend, labradoren Pepper.

Undervejs kommer vi også til Store Maglemose.

"Det er terapeutisk at være et sted, hvor der ikke er orden," siger han og ser ud over søen, der er vokset frem midt i skoven i løbet af de sidste fem-seks år. Nemlig siden grøfterne blev dækket til, så regnvandet ikke kunne flyde væk.

"Hver gang, man kommer herud, er der noget nyt at se på. Det er et dynamisk sted, hvor vandmængden stiger og falder afhængig af regnvandet. Siden grøfterne blev lukket, har dyrene kvitteret ved at komme med det samme. Specielt fuglene. Her er gæs, bekkasiner, svaleklire og andre ynglefugle, som yngler på de holme, der ligger ude i vandet, hvor hverken ræve eller drenge kan komme ud," siger Stephan Springborg.

Støj er her heller ikke.

Store Maglemose er noget så sjældent som helt stille. Vi er tæt på veje og byer, men vi kan faktisk ikke høre trafikken.

Vi kan til gengæld høre gærdesmutte med Danmarks kraftigste sangstemme, gør Stephan Springborg opmærksom på. I det hele taget er her mange store fugleoplevelser, og derfor kommer fugleentusiaster gerne hertil.

"Vi har også isfuglen, Danmarks juvel, med skrig-blå, grønne og brune farver. Den er så smuk, at den ligner noget fra et andet sted på kloden."

Du må alt

Vil man gerne besøge Ganløse Ore, er det nemt at finde et kort på Naturstyrelsens hjemmeside.

Og tager du herud, kommer du ikke til at holde til højre for modgående personer. For her er forsvindende få gæster, fortæller Stephan Springborg.

"Den ligger langt fra stationer og er lidt mere besværlig at komme til end f.eks. Vestskoven, Hareskoven eller Dyrehaven. Men når du er her, må du alt. Her er bålpladser og lejrpladser. Der er ridestier, og du må cykle, hvor der er stier," siger han.

Men naturperlen, Ganløse Ore, er ikke et sted, som Naturstyrelsen gør stor reklame for:

"Vi gør ikke så meget for at trække folk herud for ikke at forstyrre dyrelivet. De, der kommer herud, føler virkelig, at de er alene i skoven. Det er ligesom en ø midt i ingenting, og de fleste skal bruge bil eller cykel for at kommer hertil," siger Stephan Springborg.

Ideen med skoven er, at den med tiden skal have lov til at passe sig selv. Når træerne vælter, bliver de liggende, og de er lige så mange år om at gå til, som de har været om at vokse, fortæller Stephan Springborg.

De birke- og grantræer, som får rødderne under vand, når søen vokser, risikerer også at dø.

"Og sådan skal det være. Målet er nu, at skoven med tiden skal blive mere vild, et sted hvor der ikke er orden, men hvor der er kroget og rodet, og hvor forskellige arter blander sig smukt sammen. Det giver ro i sjælen at færdes sådan et sted, mens det giver stress, når alt skal være lige og pænt."

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?