17. juli 2018
Jørgen Skram (t.v.) og formand John Jordan fra Ølstykke Fotoklub er blandt udstillerne i Udlejre Kirke. Foto: Allen Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Jørgen Skram (t.v.) og formand John Jordan fra Ølstykke Fotoklub er blandt udstillerne i Udlejre Kirke. Foto: Allen Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fotoentusiaster åbnede udstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fotoentusiaster åbnede udstilling
Egedal - 08. januar 2018 kl. 04:47
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag var der fernisering på Udlejre Kirkes nyeste udstilling, som består af fotografier taget af medlemmer af Ølstykke Fotoklub, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Hen ved 50 gæster var mødt op for at bese udstillingen, som viser alt fra naturportrætter til et kærestepar på musikfestival.

Udstillingen »Mit billede« viser 43 nøje udvalgte fotografier, som ikke er bundet sammen af et overordnet tema, men derimod af, at den enkelte fotograf nærer en særlig stolthed over det pågældende fotografi.

- Hver udstiller har udvalgt en række billeder, som vi så har drøftet sammen i vores udstillingsudvalg. Så giver vi en konstruktiv kritik af fotografiet og kommer eventuelt med gode råd, men det er fotografen alene, der udvælger hvilke billeder, der skal udstilles. Det er så udvalget, der prioriterer, hvordan billederne bliver hængt op i kirken, fortæller formand for fotoklubben John Jordan.

Han benyttede også ferniseringen til at takke menighedsrådet i Udlejre Kirke for godt samarbejde og for at give lov til at udstille billederne i kirken.

Fælles for alle 30 medlemmer af fotoklubben er, at de deler en fælles passion for at fotografere.

Hvad, der præcist er så fantastisk ved at dyrke fotografering som hobby, er svært at sætte på formel, men mange af medlemmer oplever en særlig form for ro, når de løfter kameraet og trykker på udløseren.

- Jeg slapper af, når jeg går rundt i naturen og lader billederne komme til mig, og sådan tror jeg, de fleste i klubben har det, siger medlem af udstillingsudvalget Jørgen Skram.

- Personligt har jeg det også sådan, at det handler om meget mere end det at tage selve billedet. Det er lige så meget arbejdet med billedet efterfølgende, som jeg sætter pris på, siger John Jordan og tilføjer:

- Og så er der et socialt aspekt i at være medlem af klubben. Vi sparrer utrolig meget med hinanden, og vi har et utroligt fællesskab, når vi for eksempel tager på vores årlige fototure, der varer en hel weekend, siger John Jordan.

Læs mere i FRederiksborg Amts Avis mandag den 8. januar.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk