28. september 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forlader Lokallisten: Helle Anna Elisabeth Nielsen bliver løsgænger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forlader Lokallisten: Helle Anna Elisabeth Nielsen bliver løsgænger

Det handler om grundlæggende principper og værdier, siger Helle Anna Elisabeth Nielsen

Opdateret 05. august 2021 kl. 10:45
Egedal - 05. august 2021 kl. 10:40
Af Finn Due Larsen

Lokallisten Ny Egedal er blevet reduceret fra tre til to byrådsmedlemmer.

arrow Læs også: Ulrik John Nielsen: Helles afgang er 'udramatisk'

Helle Anna Elisabeth Nielsen har forladt listen og er blevet løsgænger i byrådet. I et opslag på hendes Facebook-væg skriver hun blandt andet:

"Det her er et af de opslag jeg havde håbet aldrig at skulle skrive. Nogen gange må veje skilles når parter ikke kan nå hinanden. Jeg er løsgænger i byrådet på første arbejdsdag mandag når vi går ind i den sidste del af byrådets periode."

Videre står der:
"Det er selvfølgelig hårdt at skulle forlade sit ståsted, men det giver mig også en frihed til at følge mit hjerte og stå ved den jeg er og det jeg tror på. Verden er for mig i mange farver, og mine er de samme som de hele tiden har været. Jeg har ikke skiftet mine grundlæggende principper eller politik mens jeg har siddet i byrådet. Nogen gange tager man en chance man godt ved kan gå i flere retninger."

"Fælles beslutning"

Overfor Lokalavisen uddyber Helle Anna Elisabeth Nielsen, at der er tale om en "fælles beslutning", og at der "ikke er det store drama i det":

"Det handler om nogle grundlæggende principper og værdier. Det har været svært at få enderne til at nå sammen, og så var der enighed om at fortsætte hver for sig."

Helle Anna Elisabeth Nielsen blev valgt ind for Det Radikale Venstre ved kommunalvalget i 2017. Hun forlod partiet og blev løsgænger, og efter en periode gik hun sammen med Ulrik John Nielsen, tidligere Venstre, og Bettina Zarp, tidligere DF, om at danne Lokallisten Ny Egedal.

Hun lader forstå, at hun ikke har besluttet sig for om hun genopstiller til kommunalvalget den 16. november:

"Det har jeg ikke afgjort endnu. Lige nu er jeg bare fokuseret på at få gjort den her byrådsperiode færdig."

Lokalavisen håber at kunne indhente en kommentar fra Ulrik John Nielsen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?