16. juli 2020
Anne Hjælmsøs nye roman »Næsten lykkelig« udkommer på lørdag. Foto: Rune Nielsen
Anne Hjælmsøs nye roman »Næsten lykkelig« udkommer på lørdag. Foto: Rune Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forfatter signerer ny roman

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatter signerer ny roman
Egedal - 04. juni 2020 kl. 05:03
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 6. juni udkommer Ganløse-forfatteren Anne Hjælmsøs nye roman »Næsten lykkelig« på Forlaget Brændpunkt. Samme dag klokken 11-13 signerer hun den i Stenløse Boghandel, Egedal Centret 4 i Stenløse.

Romanen handler om hittebarnet Maja, der kommer til Danmark fra Vietnam som 5-årig.

»Pigen ved intet om sin baggrund og sit ophav og kender hverken det danske sprog eller sin fødselsdag. Hun vokser op med danske forældre, der inderligt har ønsket sig et barn, men dog ikke evner at rumme barnets identitetskvaler med at være mellem to kulturer.«, skriver forlaget.

»Hovedpersonen Maja bryder ud af et forhold med en mand, som har udnyttet hendes godhed, og derfor tager hun til Vietnam og søger tilbage til sine rødder. Igen kommer hun til et fremmed land og er uden sprog. Denne gang ligner hun alle andre, men nu er hun anderledes på andre måder. Ved at rejse til Vietnam indser hun, at rodløsheden som hittebarn er en del af hendes identitet.«, hedder det i pressemeddelelsen om romanen, der handler om at være menneske og tage sit liv i egne hænder.

Anne Hjælmsø er cand. mag. i nordisk litteratur, og debuterede i 2007 med romanen »Elsker til vanvid«. Hendes anden roman »Syvstjernen« blev en læsersucces, der udkom i to oplag ligesom novellesamlingen »Det værste til sidst«.

Novellerne fra denne novellesamling har været brugt i en kampagne i Det etiske Råd og bliver jævnligt brugt til undervisning og eksamensopgaver i for eksempel gymnasier ligesom hendes foredrag støttes af Statens Kunstfond.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?