16. november 2018
Kaj Madsen er kasserer i Slagslunde Fjernvarmes bestyrelse, der nu satser på en varmepumpe. Foto: Annemette Jensen
Kaj Madsen er kasserer i Slagslunde Fjernvarmes bestyrelse, der nu satser på en varmepumpe. Foto: Annemette Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Foretrækker varmepumpe frem for flisfyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foretrækker varmepumpe frem for flisfyr
Egedal - 09. juli 2018 kl. 05:10
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I februar i år vedtog Egedal Byråd lokalplan 47, der skulle bane vej for et nyt flisfyr til Slagslunde Fjernvarme på Blomstervej i Slagslunde, men nu ønsker bestyrelsen for det bruger-ejede varmeværk at satse på en varmepumpe i stedet for. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Slagslunde Fjernvarme er et af de 15 værker, som Energistyrelsen netop har givet tilskud på 1.082.250 kroner til at dække en del af de knap otte millioner, varmepumpeprojektet koster.

Ifølge Slagslunde Fjernvarmes kasserer Kaj Madsen ville det flisbaserede anlæg koste nogenlunde det samme, men siden bestyrelsen sendte forslaget af sted til byrådet for at få lokalplanen lavet, har den fået betænkeligheder.

- Vi var bange for, at prisen på flis ville stige, og Klimarådet har også sagt, at flis ikke er CO2-neutralt - i hvert fald ikke hvis man køber det i Østeuropa, og da der er mange, der har lavet flisfyr, vil der blive mangel på dansk flis, forklarer Kaj Madsen, og de bange anelser blev bekræftet af det nye energiforlig.

Og med tilskuddet fra Energistyrelsen til at gøre det, har bestyrelsen fået endnu et incitament.

- Det er bestyrelsens holdning, men vi holder generalforsamling midt i september, og der skal det vedtages, hvad vi gør, siger han.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag den 9. juli.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk