18. oktober 2021
Politi og brandvæsen blev søndag morgen kaldt til ØFC's klubhus, hvor ukendte gerningsmænd havde forsøgt at sætte ild til bagsiden af klubhuset. Forsøget medførte røg, men ingen gløder og flammer. Foto: KT
gallery icon

Se billedserie

Politi og brandvæsen blev søndag morgen kaldt til ØFC's klubhus, hvor ukendte gerningsmænd havde forsøgt at sætte ild til bagsiden af klubhuset. Forsøget medførte røg, men ingen gløder og flammer. Foto: KT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodbold-formand efter brand-forsøg mod klubhus: "Vi er langt over drengestreger"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodbold-formand efter brand-forsøg mod klubhus: "Vi er langt over drengestreger"

Ølstykke FC-formand Michael Hansen er overrasket og dybt skuffet over weekendens brand-forsøg mod klubhuset

Egedal - 11. oktober 2021 kl. 11:57
Af Kenneth Tanzer

"Det her er virkelig alvorligt. Hærværk og drengestreger ser vi desværre i ny og næ, men når man forsøger at sætte ild til et klubhus, så er det i den meget alvorlige ende. Vi er langt over drengestreger".

arrow Læs også: Politiet efterforsker brande ved klubhus og svømmehal: Måske samme gerningsmand

Michael Hansen, formand for Ølstykke FC, er dybt skuffet over weekendens hændelse, hvor ukendte gerningsmænd forsøgte at sætte ild til klubhuset ved Ølstykke Stadion.

"Jeg er vred og skuffet, men jeg er nok mest overrasket over at nogle personer kan finde på sådan noget. Det er jo et direkte angreb mod vores foreningsliv. Nogle gange har vi børn til overnatning i klubhuset. Det havde vi heldigvis ikke i denne weekend, men vi har mange genstande liggende, og jeg tør ikke tænke på, hvis gerningsmændene var lykkedes med deres handling. Det havde været forfærdeligt," siger Michael Hansen.

Branden mod bagsiden af klubhuset, der blev anmeldt søndag morgen klokken 7.19 af en hundelufter, skal nu igennem en teknisk undersøgelse, og ØFC-formand Michael Hansen håber, at gerningsmændene bliver fundet.

"Der har været noget overvågning, som politiet skal til at kigge igennem, så vi håber, at nogle bliver stillet til ansvar," siger han.

Det er langtfra første gang, at idrætsanlægget i Ølstykke bliver ramt af hærværk. I foråret kunne Lokalavisen Egedal fortælle, at der blev sat ild til affaldscontainere, klippet hul i målnettet og stjålet sodavand og chokolade fra en salgsbod. Michael Hansen kan også berette om episoder, der ligger to-tre uger tilbage.

Hash i speakerboks og folk i lysmaster

"Vi har haft knallertkørsel på bane to, og der har været personer op i lysmasterne på stadion, ligesom der er blevet røget hash i den gamle speakerboks. Vi ligger lidt øde, og det gør os måske lidt udsat," siger Michael Hansen.

Egedal-borgmester Karsten Søndergaard (V) har på sin Facebookside også kommenteret brand-forsøget mod klubhuset.

"Dette er noget svineri. Det skal være trygt at bo i Egedal, og vi skal ikke finde os i denne opførsel. Det er usselt overfor alle vores aktive foreningsfolk - i dette tilfælde Ølstykke FC. Vi vil selvfølgelig samarbejde med politiet og forhåbentlig finde den eller de skyldige," skriver borgmesteren.

Rejser du til udlandet i år?