21. oktober 2021
Flygtninge, som må flytte fra Langekær i Ølstykke, bliver i stedet tilbudt boliger i nybyggeriet "Egehusene - Grævlingeleddet" - i Stenløse Syd. Arkivfoto
Flygtninge, som må flytte fra Langekær i Ølstykke, bliver i stedet tilbudt boliger i nybyggeriet "Egehusene - Grævlingeleddet" - i Stenløse Syd. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flygtninge må flytte efter børneboom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flygtninge må flytte efter børneboom

Daginstitutionskapaciteten bliver i Ølstykke øget ved at renovere de nuværende flygtningeboliger på Langekær. Nu får flygtningene i stedet tilbudt boliger i nybyggeri i Stenløse Syd

Egedal - 11. oktober 2021 kl. 08:25
Af Kenneth Tanzer

Som Lokalavisen Egedal tidligere har beskrevet, så har byrådet i Egedal Kommune besluttet at bruge 9,2 mio. kr. på at renovere den tidligere daginstitution Langekær i Ølstykke, så den om to år har kapaciteten til at huse fire børnegrupper.

Beslutningen, der er nødvendig for at følge med det stigende børnetal frem til 2031, rammer dog de flygtninge, som netop nu har bopæl i boligerne på Langekær. Renoveringen og omdannelsen til en daginstitution betyder nemlig, at de fire flygtninge, der alle er selvforsørgende, må flytte fra stedet.

I stedet bliver de tilbudt en bolig i nybyggeriet "Egehusene - Grævlingeleddet" - i Stenløse Syd. Det blev onsdag besluttet i Egedal Kommunes Social- og Sundhedsudvalg på baggrund af en indstilling fra administrationen.

Tilbydes permanente boliger

"Der har nu vist sig behov for at renovere Langekær tilbage til sin oprindelige funktion som daginstitution, hvorfor det ikke længere er muligt at huse flygtninge i midlertidige boliger på denne adresse. Vi råder ikke over andre midlertidige boliger," skriver administrationen.

I februar 2019 vedtog Folketinget en lovændring om, at flygtninge, der er anvist til kommunerne efter 1. marts 2019, ikke længere har krav på en permanent bolig.

På denne baggrund traf Social- og Sundhedsudvalget beslutning om, at nytilkomne flygtninge fremover får tilbudt et midlertidigt opholdssted. Herefter har administrationen visiteret nytilkomne flygtninge til Langekær, som er en midlertidig boligplacering i Ølstykke.

"Det generelle princip om midlertidige placeringer af flygtninge, som udvalget tog stilling til i december 2019, fastholdes. I dette konkrete tilfælde sker der dog en fravigelse, således at de nuværende beboere på Langekær tilbydes en bolig i Stenløse Syd, der er permanente boliger, som administreres af KAB," lyder det fra administrationen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?