10. december 2018
Foto: Hans Jørgen Johansen
Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere lukkedage i SFO er i spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere lukkedage i SFO er i spil
Egedal - 19. september 2018 kl. 05:46
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Egedal Byråd onsdag aften klokken 18 førstebehandler budgettet for 2019-22, så er et af de spareforslag, der er i spil på skoleområdet flere lukkedage i skolefritidsordningerne SFO for 0.-3. klasserne.

»Andelen af fremmødte børn i SFO i påskedagene går fra 10 procent til 24 procent på tværs af de fire skoledistrikter.«, oplyser administrationen.

Lukkedagene vil sikre mere ensartet ferieafholdelse blandt personalet og mindske brug af vikarer, skriver administrationen, der selv påpeger, at forældre og børn vil miste fleksibilitet, hvis børnene ikke kan være i SFO i påsken.

Forvaltningen foreslår også at spare ved at lave feriesammenlægning af SFO, så de samles i fem af kommunens SFO-tilbud i tre af sommerferieugerne, det vil sige ugerne 29 og 30 og enten uge 28 eller 31 afhængigt af skolestart.

De fire skolebestyrelser advarer samstemmende mod lukkedagene i påsken, men der bliver også udvist forståelse i nogen af høringssvarene.

»Skolebestyrelsen mener generelt, at der skal være pasningstilbud til alle børn, når deres forældre går på arbejde. Bestyrelsen har dog forståelse for, at det kan være nødvendigt med en prioritering og konstaterer, at fremmødet er lavt i dagene op til påske.«, skriver Distriktsskole Smørums bestyrelse, der mener, at der skal være nødåbent enkelte steder med kendte voksne i hvert distrikt.

Den kan godt se muligheder i at lægge SFO'erne sammen i noget af ferien og i at lave sommerferiecamp med anderledes aktiviteter, men understreger, at det ikke må betyde et ringere tilbud til de børn, der har brug for pasning.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag den 19. september.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk