13. juli 2020
Det populære flødebollekursus er med på listen over sommerferieaktiviteter. Foto: Allan Nørregaard
Det populære flødebollekursus er med på listen over sommerferieaktiviteter. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ferien skal være sjov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ferien skal være sjov
Egedal - 27. maj 2020 kl. 05:24
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På trods af Coronakrisen tilbyder Egedal Kommune igen en lang række sommerferieaktiviteter med start på tilmeldingen onsdag den 27. maj klokken 8.

- Jeg ved, at mange børn og unge har savnet deres kammerater og det at lave noget sjovt og aktivt sammen. Vi tilbyder derfor ekstra mange aktiviteter i sommerferien, så vi kan fylde det sociale underskud op, som mange føler. At have en aktiv hverdag i et fællesskab er vigtigt for vores børn og unge og derfor er sommerferieaktiviteter et vigtigt tilbud til de egedalske skoleelever, siger formand for Kultur- og Erhvervsudvalget Charlotte Haagendrup (K) i en pressemeddelelse fra kommunen.

Kommunen har planlagt over 30 aktiviteter fra rollespil og teaterworkshop til flødebollekursus og meget mere, og i dialog med samarbejdspartnere og lokale foreninger er det hensigten løbende at fylde flere aktiviteter på.

I skrivende stund er der fortsat restriktioner på grund af Corona, men kommunen håber er, at alle planlagte aktiviteter kan afholdes når sommerferien banker på. De gennemføres naturligvis kun, hvis myndighedernes retningslinjer kan overholdes, understreger den.

- Vi har holdt fast i planlægningen af feriesjov på trods af Corona. Faktisk netop på grund af de seneste måneders restriktioner er det i år blevet ekstra vigtigt for os at bidrage til, at vores børn får en god sommer. Så med ønske om en god og aktiv sommer åbner vi for tilmelding som planlagt og håber på det bedste, siger Charlotte Haagendrup.

De fleste sommerferieaktiviteter er gratis, mange kræver billet, som fås ved tilmelding, og de kan ses på www.egedalkommune.dk/feriesjov.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?