17. oktober 2019
Formanden for Egedal Erhverv Anne Mollerup glæder sig til at byde de nye medlemmer fra Ledøje-Smørum velkommen.  Foto: Allan Nørregaard
Formanden for Egedal Erhverv Anne Mollerup glæder sig til at byde de nye medlemmer fra Ledøje-Smørum velkommen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervsforeninger slår sig sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervsforeninger slår sig sammen
Egedal - 16. april 2019 kl. 11:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Annemette Ross Jensen
Ledøje Smørum Erhvervsforening er nu klar til en sammenlægning med Egedal Erhverv, som blev til efter en fusion mellem erhvervsforeningerne i Stenløse og Ølstykke i 2012.

Dengang valgte Ledøje Smørum Erhvervsforening at fortsætte selvstændigt, men af en pressemeddelelse fremgår, at de fremmødte på foreningens generalforsamling tidligere på måneden har sagt ja til en sammenlægning med Egedal Erhverv. Det glæder formanden Torben Lund.

- Dialogen med Egedal Erhverv har i de seneste år været meget konstruktiv, og vi har stille og roligt nærmet os hinanden. Vi ser frem til at slå pjalterne sammen og levere en fælles indsats for erhvervslivet i Egedal, siger han i pressemeddelelsen.

Fra Egedal Erhvervs side er der også glæde at spore over det forestående »ægteskab« med foreningen fra Ledøje Smørum:

- Vi er rigtig glade for beslutningen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi længe har friet til Ledøje Smørum Erhvervsforening, fordi vi står stærkere sammen end hver for sig. I Egedal Erhverv vil vi meget gerne være et aktiv for hele kommunens erhvervsliv, og det gælder bestemt også for virksomhederne i Ledøje og Smørum, siger Anne Mollerup. Hun er formand for Egedal Erhverv, der glæder sig til at byde de nye medlemmer velkommen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede