27. juli 2021
Byrådet har nu vedtaget helhedsplanen for Ølstykke Stationsby, der blandt andet har fokus på at give detailhandlen bedre vilkår. Arkivfoto: Kenneth Tanzer
Byrådet har nu vedtaget helhedsplanen for Ølstykke Stationsby, der blandt andet har fokus på at give detailhandlen bedre vilkår. Arkivfoto: Kenneth Tanzer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter uenighed om Toftehøj-grunden: Byråds-flertal siger ja til Ølstykke-plan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter uenighed om Toftehøj-grunden: Byråds-flertal siger ja til Ølstykke-plan

SF og Lokallisten Ny Egedal gik tirsdag aften imod helhedsplanen for Ølstykke Stationsby, da man ikke ønsker boliger på Toftehøj-grunden

Egedal - 23. juni 2021 kl. 11:05
Af Kenneth Tanzer

Den har været længe undervejs, men tirsdag aften kunne et flertal i Egedal-byråd give den endelige godkendelse til "helhedsplanen for Ølstykke Stationsby".

Men det skete ikke uden sværdslag, for partierne SF og Lokallisten Ny Egedal benyttede lejligheden til at markere deres modstand mod det mulige boligbyggeri på byens nedlagte skole, Toftehøjskolen.

"Der er gode takter i helhedsplanen, men vi mener ikke, at planen tilgodeser de borgere, der bor i området ved at bygge boliger i op til fire etager på Toftehøj-grunden. Jeg har stadig ikke mødt nogle borgere, der synes et etage-byggeri er fantastisk. Vi hælder stadig til, at Toftehøj-grunden skal være en kulturmagnet for byen," sagde Ulrik John Nielsen (L), som fik opbakning fra SF's Jens Skov.

Kan ikke stemme halvt ja

"Der er gode ting i helhedsplanen, men vi ønsker en anden udvikling på Toftehøj-grunden end det nuværende bolig-projekt. Vi kan ikke stemme halvt ja, så vi ender med at gå imod planen," lød det fra Jens Skov.

Socialdemokratiets Ib Sørensen var ærgerlig over, at de to partier valgte at gå imod Ølstykke-planen, når de rent faktisk kunne finde gode takter i den fremlagte plan.

"Man roser planen, men ender med at gå imod, fordi man er imod et projekt på Toftehøj-grunden, som stadig er under udvikling og blot ligger som et forslag. Det er ærgerligt," sagde Ib Sørensen.

Borgmester Karsten Søndergaard var ked af, at højden på de mulige Toftehøj-boliger blev et tema under debatten for helhedsplanen.

"Der tales om højhus og boliger i fire etager ud mod parcelhusene. Det fortæller lokalplanen ikke. Hvis der bygges i fire etager, så bliver det ud mod Søhøj Park og ikke mod parcelhusene. Når det er sagt, så får jeg mange opkald fra borgere, der gerne vil finde et sted at bo i kommunen. Boligerne ved Søhøj Park blev i sin tid revet væk - det samme var tilfældet med Rådhusvænge-ejendommene. For at skabe liv, skal vi have nogle borgere. Vi er nødt til at tænke i den udvikling," sagde Karsten Søndergaard.

Helhedsplanen, der gennem flere høringssvar indeholder alt fra ønsker om en skaterpark til optimering af parkeringspladser, byder også på muligheden for at udvikle stationsbyens butiksliv, og netop byens fremtidige detailhandel var et tema hos byrådsmedlemmerne.

"Det er meget simpelt. Handler du ikke lokalt, så er din butik måske væk i morgen. Fra politisk side er det svært at dæmme op for butiksdød, hvis borgerne ikke bruger vores butikker," sagde Charlotte Haagendrup (C).

Rema-spørgsmålet

Bendt Tranekjær Rasmussen (I) slog fast, at helhedsplanen viser, at man vil stationsbyen.

"Nu kan man se, at der sker noget for Ølstykke. Det har været en lang proces, men planen er spændende, og den er sket gennem en god borger-inddragelse. Der er stadig spørgsmålet i forhold til Rema 1000. De kan jo udvide på grunden ved at overtage pizzeriaet ved siden af. Min indstilling er i hvert fald, at man finder en løsning for dem i stationsbyen," sagde Bendt Tranekjær Rasmussen.

Lokallistens Helle Anna Elisabeth Nielsen, der altså stemte imod helhedsplanen, savner dog flere nuancer i forhold til ønsker og visioner.

"Jeg savner en nuanceret beskrivelse, der viser, om vores vision er realistisk. Jeg savner nogle flere detaljer i processen. Jeg håber, at butikslivet vil blomstre, men hvilke butikker vil vi have, og har vi spurgt borgerne, om hvad de ønsker," sagde Helle Anna Elisabeth Nielsen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?