23. oktober 2021
Ifølge fagbladet Journalisten afviser Datatilsynet, at Lokalavisen Egedal har gjort noget forkert ved at foto-dokumentere, at der lå personfølsomme oplysninger på den forladte Toftehøjskole i Ølstykke. Foto: Henrik Gregersen
Ifølge fagbladet Journalisten afviser Datatilsynet, at Lokalavisen Egedal har gjort noget forkert ved at foto-dokumentere, at der lå personfølsomme oplysninger på den forladte Toftehøjskole i Ølstykke. Foto: Henrik Gregersen
Foto: Henrik Gregersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter indberetning fra kommune slår tilsyn fast: Lokalavisen måtte gerne fotografere dokument

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter indberetning fra kommune slår tilsyn fast: Lokalavisen måtte gerne fotografere dokument

Det var ok, at Lokalavisen fotograferede fortrolige dokumenter, når det skete for at dokumentere historie, skriver Datatilsynet.

Egedal - 22. september 2021 kl. 13:17
Af Henrik Gregersen

Så længe journalisten på Lokalavisen Egedal tog et billede af personfølsomme oplysninger som led i sit arbejde som journalist, vil det ikke være en sag for Datatilsynet.
Sådan lyder det i et svar fra Datatilsynet til fagbladet Journalisten, efter at Egedal Kommune har indberettet en hændelse om opbevaring af personfølsomme oplysninger om en elev på den nu lukkede Toftehøjskole i Ølstykke.
Indberetningen blev lavet, efter at en lokaljournalist i Egedal under sin dækning af en politiøvelse på den lukkede skole tog billeder af et chartek med dokumenter, der blandt andet indeholdt beskrivelser af en elevs diagnose og oplysninger om, at eleven er blevet udredt på børnepsykiatrisk afdeling. Chartekket lå oven på en række tilsyneladende forladte flyttekasser.
Efter affotograferingen lagde journalisten de fortrolige papirer ned i en af flyttekasserne og lavede så en historie om kommunens opbevaring af personfølsomme oplysninger.
Historien fik Egedal Kommune til at indberette hændelsen om opbevaringen af oplysningerne til Datatilsynet. Kommunens dataansvarlige gik samtidig i gang med at vurdere, ”om Lokalavisen ved at tage billedet har overtrådt persondatalovgivningen”.
Men der er umiddelbart ikke noget at komme efter avisen med, oplyser Datatilsynet i et skriftligt svar til Journalisten:
”Lokalavisen Egedals ageren i sagen er i udgangspunktet ikke omfattet af de databeskyttelsesretlige regler, fordi de ikke gælder behandling af personoplysninger, der finder sted i journalistisk øjemed,” hedder det i svaret til Journalisten: https://journalisten.dk/datatilsynet-lokalavis-staar-ikke-til-ansvar-for-kommunes-fejl/

arrow Unikke billeder: Her træner politiet det værst tænkelige
14. september 2021 kl. 10:19 Opdateret: kl. 13:44
arrow Fortrolige papirer lå på lukket skole
07. september 2021 kl. 12:51 Opdateret: kl. 12:51
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?