11. maj 2021
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter besparelse: Nu skal den grønne pleje øges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter besparelse: Nu skal den grønne pleje øges

"De grønne områder ved vores skoler og institutioner trænger til et løft," siger udvalgsformand

Egedal - 02. maj 2021 kl. 10:17
Af Kenneth Tanzer

Det er ikke mere end fire år siden, at byrådet i Egedal Kommune valgte at spare 1 mio. kr. på den grønne pleje i og ved institutioner og skoler.

Men nu bliver noget af besparelsen rullet tilbage, for i Egedal-budgetaftalen for 2021 bliver området i år tilført 0,3 mio. kr. og 0,5 mio. kr. i 2022 og årene frem.

"Det er glædeligt, at vi nu kan føre nogle af midlerne tilbage til området, men jeg ser gerne, at vi i næste års budget finder endnu flere midler, for den grønne pleje af vores skoler og daginstitutioner skal have en vigtig prioritet. Der må gerne ske et større løft," siger Bo Vesth (V), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Egedal Kommune.

Trist syn

Han lægger ikke skjul på, at de kommunale grønne områder ved skoler og daginstitutioner ofte er et kedeligt syn.

"Jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen ved at sige, at de grønne områder ser noget triste ud - det gælder især områderne ved skolerne. Der er blandt andet lidt for meget ukrudt, og generelt ser det ud til, at bevoksningen ikke bliver passet helt så grundigt. Vores elever, lærere og forældre færdes på skolerne hver dag, så områderne må gerne fremstå pænere end de gør i dag," siger Bo Vesth, som også hæfter sig ved mængderne af affald, som er smidt ved skolerne.

"Det er virkelig trist, når det flyder med affald, og jeg synes ofte det er slemt. Vi skal gøre mere for at komme det til livs, og jeg ser gerne en dialog med skolerne. Måske kan vi lave en affaldsdag om måneden, hvor eleverne selv går på affaldsjagt på og ved skolen," siger Bo Vesth til Lokalavisen Egedal.

Ifølge sagsfremstillingen hos Teknik- og Miljøudvalget er der nu udarbejdet forslag til nye plejeniveauer for både institutioner og skoler. Det omfatter efter aftale med dagtilbud- og skoleområdet øget græsklipning, fjernelse af ukrudt, hækklipning og renhold.

I dag ligger græsklipningen på skolerne på et niveau, hvor græstæppet kan være dårligt vedligeholdt med klipning, men nu betyder tilbagerulningen af besparelsen, at græshøjden max må være 8 cm., ligesom afklip og løv ikke må være til gene for brugen af plænen.

Niveauet løftes

I forhold til affald, så er det øjeblikkelige niveau beskrevet ved at enkelte områder kan have op til tre stykker let affald pr. 100 kvadratmeter. Til næste år skal man ramme det såkaldte "niveau 3", hvor der må ligge lidt, men ikke iøjnefaldende mængder affald.

Også skolernes belægning kan se frem til et niveau-løft. I dag kan der være voldsom vækst af ukrudt, men til næste år må der max. være 10 procent ukrudtsdække i max. 15 cm. højde.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?