27. oktober 2020
Der er digitalt borgermøde om Søagerskolegrunden den 24. september og Åben Skole den 27. september. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Der er digitalt borgermøde om Søagerskolegrunden den 24. september og Åben Skole den 27. september. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Digitale møder om skolegrunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Digitale møder om skolegrunde
Egedal - 20. september 2020 kl. 05:39
Af Annemette Ross Jensen

I næste uge tager Egedal Kommune hul på borgerinddragelsen om, hvad der skal ske på grundene ved Søagerskolen i Smørum og Toftehøjskolen i Ølstykke, der begge lukkede umiddelbart før sommerferien i år.

På grund af Coronasituationen bliver det med digitale borgermøder og det første om Søagerskolegrunden holdes torsdag den 24. september klokken 19.30-20.30 for deltagere, der booker billet via kommunens hjemmeside.

Her vil deltagerne kunne høre repræsentanter fra »Generous Development«, der har vundet opgaven med at udarbejde en udviklingsplan og lokalplan for grunden i løbet af 2020 og 2021. Desuden vil borgmester Karsten Søndergaard (V) og Planudvalgsformand Ib Sørensen (S) fortælle om baggrund og processen for byudviklingen på matriklen.

Hvis man har lyst til at møde udviklingsteamet og høre mere, så følges det digitale møde op med et Åben Skole arrangement søndag den 27. september mellem klokken 10 og 13, men det kræver også, at man booker en gratis billet via hjemmesiden til et af to mulige tidsrum.

Det digitale borgermøde om Toftehøjskolen holdes tirsdag den 29. september klokken 19-20.30, og det skal der også bookes billet til. Også her vil Karsten Søndergaard og Ib Sørensen deltage, og der vil være mulighed for at møde arkitekter og udviklere fra Nordic Real Estate Partners, NREP.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?