11. december 2019
Tre buslinjer mellem Smørum og Ballerup bliver i fremtiden udelukkende betjent med el-busser. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Tre buslinjer mellem Smørum og Ballerup bliver i fremtiden udelukkende betjent med el-busser. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Diesel skiftet ud med el på tre buslinjer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Diesel skiftet ud med el på tre buslinjer
Opdateret 28. november 2019 kl. 11:48
Egedal - 28. november 2019 kl. 09:46
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgerne i Ballerup og Egedal får renere luft og grønnere transport, hvis de rejser med bussen fremover. Det sker, når Ballerup og Egedal Kommuner sammen med Movia erstatter alle busserne på tre buslinjer med helt nye el-busser, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Søndag 8. december erstatter Ballerup og Egedal de gamle dieselbusser på linjerne 147,156 og 157 med helt nye el-busser. Det betyder, at busserne på de tre buslinjer fremover hverken udleder CO2 eller sundhedsskadelige partikler, når de kører på vejene. Desuden larmer de mindre - både ude og inde.

Lørdag 7. december fejrer kommunerne sammen med Movia de nye el-busser på Banegårdspladsen i Ballerup klokken 10-13. Alle borgere er inviteret til at være med, hvor man kan få en klimavenlig prøvetur i én af de nye el-busser, høre mere om busserne og få lidt at spise og drikke.

El-busserne har mange miljøfordele. De reducerer kommunernes udledning af CO2 med 370 tons om året svarende til 24 procent af den samlede udledning fra Ballerup og Egedals buslinjer, de udleder ingen gasser eller partikler lokalt, og så støjer de væsentligt mindre end dieselbusser - især når de sætter i gang.

Det er derfor også forventningen, at busturen bliver en meget mere behagelig og støjsvag oplevelse i fremtiden.

El-busserne kører tilsammen 547.000 kilometer om året. Der er cirka 850.000 passagerer årligt på de tre buslinjer tilsammen.

Ballerup og Egedal Kommune er med i det hidtil største rykind af el-busser i Danmark. I april 2019 satte Movia sammen med Roskilde Kommune 20 el-busser på alle byens buslinjer. Samme dag som Ballerup og Egedal Kommune indsætter el-busser, indsætter også København og Frederiksberg kommuner 48 el-busser på linje 2A og 18. Derved kommer 76 el-busser på gaden i Movias område i 2019.