23. oktober 2021
Dyrene spiser de spæde tagrør og trænger dem tilbage i de nyindhegnede områder i engene. Det giver plads til flere plantearter og insekter. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Dyrene spiser de spæde tagrør og trænger dem tilbage i de nyindhegnede områder i engene. Det giver plads til flere plantearter og insekter. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De gør noget for bioldiversiteten: Dyr på engene skaber natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

De gør noget for bioldiversiteten: Dyr på engene skaber natur
Egedal - 23. april 2021 kl. 05:54

Da Christian Bjerre Nielsen og Hatla Johnsen overtog gården Egedal på Egedalsvej ved Veksø i 2015, var en del af deres engarealer plaget af store oversvømmelser fra Værebro Å.

- Det hele sejlede i vand, konstaterer Hatla og viser billeder af oversvømmede enge fra september 2016, hvor vandet stod i 18 centimeters højde på en årstid, hvor der burde være tørt.

Resultatet var, at engene var groet til i tagrør, så de hverken kunne dyrkes eller bruges til afgræsning.

Derfor er kontrasten til at få øje på, når Hatla og Christian viser rundt på den del af deres jorde i foråret 2021. Hvor der før var tagrør, går der nu 14 heste og græsser. Seks af dem er deres egne, mens resten tilhører andre, og lidt senere på foråret får hestene selskab af cirka 70 stykker kødkvæg, som to andre landmænd sætter ud og henter igen, når sommeren er omme.

Meget liv i kokasser

Vendepunktet kom, da Egedal Kommune i 2018 lod HedeDanmark overtage vedligeholdelsen af Værebro Å.

Åen kan stadig løbe over sine bredder, men i modsætning til tidligere så bliver vandet ikke stående på engene, men synker igen, fortæller parret.

Samtidig betød fredningen af Værebro Ådal, at der blev lavet en plejeplan med forslag til lodsejerne om, hvad de kunne gøre for at skabe endnu mere natur i den fredede ådal.

- Hvis vi kunne få dyr til at græsse, ville det skabe mere biodiversitet, fortæller Christian.

- Hvis naturen bare ligger hen, så overtager monokulturer, siger Hatla og forklarer, at tagrør er en monokultur, der udrydder alle andre planter. Men heste og køer holder tagrørene nede og giver plads til andre planter, og både planterne og dyrenes efterladenskaber tiltrækker flere insekter, som for eksempel fugle kan leve af.

- I bare én enkelt kokasse kan der være op til 350 insekter, og det er derfor, at viber og lærker kommer til, siger hun.

Så i 2018 begyndte parret at hegne mere ind til dyr. I Coronaåret 2020, hvor deres hegningsmand ikke havde så meget andet at lave, og de selv havde mere tid hjemme til at gå og hjælpe, blev der for alvor sat skub i indhegningen af områder, der ikke har været naturplejet i årevis på grund af oversvømmelserne.

- Vi er gået fra cirka 15 hektar til omkring 45 hektar, siger Christian

ALLAN NORREGAARD

Christian Bjerre og Hatla Johnsen foran det hvide blomsterflor,
træerne i denne tid beriger dem med. Foto: Allan Nørregaard


Flere insekter og harer

Målet er at genskabe det ekstreme rigkær med orkideer og andre sjældne arter, der tidligere har været i området.

Arealer, der tidligere har været sået til med majs, er nu lagt blomsterbrak til gavn for insekter og bier fra de bistader, en honningavler har fået lov at sætte ud på Egedals arealer, så bierne kan nyde godt af både forårets hvide blomsterflor på træerne og sommerens blomstermarker.

Og mens Egedal Kommune forsøger at gøre noget ved biodiversitetskrisen og den katastrofale tilbagegang i antallet af insekter med projektet »Vild med Egedal«, så viser erfaringerne på gården Egedals jorde allerede, at det nytter noget.

- Sidste år væltede det med alle mulige insekter. Alle mulige sjove nogen med vinger, og sjove biller og larver, smiler Hatla.

- Vi har også set nogle fugle, som vi ikke har set før, men vi ved ikke, om de har været der før, uden at vi har set dem, siger Christian.

De har også den glæde, at storkene fra Gundsømagle fouragerer i deres vådområder, hvor det vrimler med frøer. De har heller ingen planer om at udrydde rørskoven helt, for der bor rørdrummen og sender sit kald som lyden af et pust i en flaske ud over engene.

- Men vi håber, at lærker, viber og agerhøns kommer igen, for de har været her før, og også engsnarrer, som er afhængige af græsning og kokasser, siger Hatla.

De har også set mange flere harer i år, end de plejer, og fra en af deres naboer har de hørt det samme.

- Men vi ved ikke, om det er fordi, vores projekt har gjort, at der er kommet flere, siger Christian.

ALLAN NORREGAARD

Indhegningerne er lavet, så dyrene har et stort areal
at boltre sig på, og det nyder de tydeligvis.
Foto: Allan Nørregaard 


En kilde til glæde

Men det, de med sikkerhed ved, er, at projektet har givet dem endnu større glæde af at gå ture på deres jorde og stå op om morgenen.

- Det er en kilde til glæde at stå og se på råvildtet, der står og esser (æder, red.), og fuglene suser rundt, og arterne trives, siger Hatla, og peger på, at de ellers ofte udskældte landmænd faktisk synes, at naturen er så dejlig, at de har lyst til at bo i den og udvikle den.

- Der er en glæde ved at se det ændre sig og blive bedre og se dyrene gå derude og være med til at passe naturen, siger Christian.

Derfor sender de også en taknemmelig tanke til de politikere og embedsmænd, der endelig lyttede og sadlede om i plejen af Værebro Å, samt Hede Danmark, der har gjort hele projektet muligt.

Og de håber inderligt, at de kan slippe for at få gravet kabler fra de planlagte havvindmøller ved Hesselø ned igennem en del af deres fredede områder i ådalen på vejen mod Hove Transformerstation, som de har set planer om.

- Man bliver jo lidt ked af det, når man ser, at der skal graves lige ned igennem de steder, vi tror, der skal være den rigeste natur, siger Christian.

Det skal jo ikke bare være til glæde for Hatla og Christian og alle os andre, der lever i dag, men også til glæde for dem, der kommer efter.

- Vi ejer jo ikke jorden. Vi har den midlertidigt til låns og skal give den videre til de næste generationer, der er der længe efter, at vi er væk, siger Hatla.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?