31. juli 2021
Susanne Kongsaa er ked af, at Ældre Sagens store motionshold Bøj og Stræk med 200 motionister risikerer at blive hjemløst, fordi kommunen mangler halfacilitet. Festlokalet på Græstedgård er også optaget til andre ting. Foto: Kenn Thomsen
Susanne Kongsaa er ked af, at Ældre Sagens store motionshold Bøj og Stræk med 200 motionister risikerer at blive hjemløst, fordi kommunen mangler halfacilitet. Festlokalet på Græstedgård er også optaget til andre ting. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona har ikke dræbt ældres livslyst: Nu skal vi være sammen og feste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Corona har ikke dræbt ældres livslyst: Nu skal vi være sammen og feste
Egedal - 16. juni 2021 kl. 15:35
Af Henrik Helmer Petersen

Næsten alle ældre er vaccinerede, og samfundet er åbnet op. Nu vil ældre igen leve livet, og der skal dyrkes motion, spises sammen og holdes fester.

70 ældre mødte op, da Ældresagen i Ølstykke holdt årsmøde i festsalen på Ølstykke Bibliotek tirsdag aften, Stemningen var god, og livslysten blomstrede.

- Coronaen har begrænset mange ting. Nu sætter vi fuld fart på aktiviteterne. Vi har planlagt intet mindre end syv spis-sammen-aftener på Ølstykke Kro i efteråret, og som forening giver vi tilskud, så to retter mad kun koster 80 kroner. Vi er også i gang med at arrangere et par fester med mad, musik og dans. Hertil er der vores forskellige motionshold og andre aktiviteter, som nu også kører for fuldt styrke - flere med tilskud fra foreningen, så udgiften holdes nede.

Det fortæller Susanne Kongsaa, der er formand for Ældre Sagen i Ølstykke.

Smed mundbindet

Ældre Sagens årsmøde stod kun i ringe grad i coronaens skygge. Fremmødte medlemmer behøvede ikke bære mundbind, og kun et par enkelte foretrak fortsat at have mundbind på. Alle skulle vise coronapas for at komme ind i Ølstykke Biblioteks festsal, hvor restriktionen sagde, at der måtte være forsamlet 75 mennesker. Med 70 medlemmer til årsmøde blev den restriktion fint overholdt.

Flere medlemmer
Susanne Kongsaa kunne i sin beretning fortælle, at Ældre Sagen i Ølstykke nu har 3106 medlemmer, hvilket er en stigning i antal medlemmer på 31 på et halvt år.

- Selvom der er faldet medlemmer fra, er der kommet nye til, og coronaen har ikke fået medlemmer til at sive fra Ældre Sagen, kan Susanne Kongsaa konstatere.

Hun efterlyser frivillige, der vil være besøgsvenner for andre ældre i kommunen.

- Der er besøgsvenner, der er faldet fra, og nu er vi i bekneb. Desværre var der ingen på årsmødet, der meldte sig til tjansen som besøgsven.

Stille år

Undervejs i coronaåret har en del aktiviteter kørt på dæmpet blus. Ældre Sagen i Ølstykke har forsøgt at holde gang i så meget som muligt, og udendørsaktiviteter som krolf og petanque og flere andre ting har været gennemført en stor del af året igennem.

I den forgange uge har medlemmer af Ældre Sagen sammen med Folkebevægelsen mod Ensomhed spist på Ølstykke Kro, hvor 45 deltagere deltog. Andre medlemmer har sammen været inde og se Ganløse Revyen, hvor 51 personer nød menu og revy på Ganløse Kro

Bøj og stræk hjemløst

En af hurdlerne for Ældre Sagen i Ølstykke er, at foreningens meget populære motionshold Bøj og Stræk er i fare for at blive hjemløst til efteråret.

- Holdet tæller 200 ældre gymnaster, som træner sammen hver mandag formiddag i Ølstykke Hallen. Men måske kan vi ikke få lov at bruge Ølstykke Hallen fremover. Kommunen har lukket en skole, og derfor er der knaphed på halfaciliteter til eleverne, og det sætter os bagerst i køen til at bruge hallen i Ølstykke.

Forstår ikke kommune

Susanne Kongsaa peger i den forbindelse på den store gevinst, 200 af kommunens ældre borgere får ved ugentligt at motionere sammen.

- Det gavner fysisk og humørmæssigt, og det må kommunen prissætte. Jeg forstår ikke, hvis man fratager os vores træningslokale, siger hun en anelse oprørt.

De planlagte fester er foreløbig også husvilde. Kommunen bruger de tre store lokaler på Græstedgård som testcenter, og derfor kan festerne ikke som på normal vis afholdes her.

Tre bestyrelsesmedlemmer af Ældre Sagen i Ølstykke var på valg, og de blev på årsmødet genvalgt til bestyrelsen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?